Daniel Defoe

Daniel Defoes far James Foe var hørkræmmer. Moren Alice døde, da Defoe var cirka 10 år. Som barn oplevede han både pesten i London i 1665 og den store brand i London i 1666, men familiens hus var blandt de få huse på vejen, der ikke brændte. Som dissenter, der stod uden for statskirken, var Daniel Defoe og hans forældre udelukket fra universitetsstudier, men Daniel fik en udmærket skoling ved et frikirkekollegium. I stedet for uddannelsen til præst valgte Defoe dog som 20-årig at blive forretningsmand. Det medførte rejser rundt i Europa, men bragte ham aldrig varig økonomisk tryghed. Ændringen fra navnet Foe til Defoe var et forsøg fra Daniel Defoes side på at få folk til at tro, at han var af adelig afstamning.

Efter Stuarternes fald 1688 blev Defoe det nye styres mand og støttede Vilhelm af Oranje, bl.a. med verssatiren The True-Born Englishman (1701). Men heller ikke i politik havde han heldet med sig; hans parodi på en kendt højkirkepræst, der prædikede bål og brand over frikirkefolk, Shortest Way with the Dissenters (1702), bragte ham først i gabestokken, så i fængsel med det resultat, at han gik fallit for anden gang.

Kun ved en besindig politikers mellemkomst kom han fri mod at skrive moderat regeringsvenligt. Frugten af dette arrangement blev avisen Review (1704-13), der udkom tre gange ugentligt med nyheder fra udlandet, politiske kommentarer og læserbrevkasse.

Ved regeringsskiftet i 1714 måtte han retfærdiggøre sig over for de nye magthavere og blev af økonomiske grunde nødt til at gå deres ærinde i sin redaktions- og skribentvirksomhed.

Daniel Defoes egne skrifter udkom i stort tal, bl.a. et par dramatiserede opbyggelsesbøger og en lærebog for unge forretningsmænd, der senere inspirerede Benjamin Franklins lønsomme livsførelse.

Den halve snes lange fortællinger, der senere blev kaldt romaner, udgør kun en brøkdel af de arbejder, der tillægges ham. Foruden Robinson Crusoe er hans kendteste romaner Moll Flanders (1722, se vedføjede afbildning af titelbladet) og Roxana (1724). Det har været diskuteret om Robinson Crusoe er en roman eller blot en fiktiv rejsebeskrivelse. Nogle vil hævde at Defoes Moll Flanders i stedet er den første britiske roman. Som forfatteren E.M. Forster skriver i sin litteraturkritiske klassiker Aspects of the Novel (1927), er det, som fundamentalt interesserer Defoe i Moll Flanders, den kvindelige hovedperson, og romanens form vokser naturligt ud af hendes personlighed.

Blandt øvrige romaner kan nævnes Colonel Jacque, Captain Singleton (begge 1722) og Memoirs of a Cavalier (1724). Den nærmest autentiske Journal of the Plague Year (1722) har påvirket senere pestskildringer, således hos Albert Camus.

I sine prosafortællinger søgte Daniel Defoe at lade en fantastisk beretning fremtræde som en autentisk skildring af virkeligheden gengivet med et moralsk perspektiv. Defoe bragte anlæg til udfoldelse, som han allerede tidligere havde vist: den overbevisende, minutiøse, om end undertiden lidt farveløse virkelighedsgengivelse og indlevelsen i en persons egenart og situation. Dette forbinder sig med en personligt tilegnet og teoretisk udbygget forståelse af livets vilkår.

Den typiske Defoe-roman har selvbiografisk form. Hovedpersonen beretter om sit usædvanlige liv, som gerne er præget af et, eller nogle få, dominerende temaer. Over for frygten for den kristne guddom i protestantisk skikkelse står selvudfoldelse under økonomisk eller geografisk vanskelige forhold. Hos Daniel Defoe hævder individet sig og prøver at indrette sin religion derefter. Det lykkes for kapitalisten og eventyreren Robinson Crusoe og for tyven Moll Flanders.

Defoes hovedværk har haft en sådan succes, at hans navn for mange er blevet overskygget af Robinson Crusoes. Men Defoes betydning anerkendes i stigende grad. Hans energi og hans evne til at forene sin tids modsætninger får ham til at virke moderne.

Daniel Defoes litteraturhistoriske betydning ligger i hans udnyttelse af et autentisk udtryk, kombineret med et indhold, der svarede til tankegangen hos et hastigt voksende middelklassepublikum. Han er således en forløber for 1700-tallets store romanforfattere.

• Storbritanniens litteratur