Faktaboks

Elsa Gress

Elsa Judith Elisa Gress

Født
17. januar 1919, Frederiksberg
Død
18. juli 1988, Damsholte
Image
Elsa Gress. Fotografi fra midten af 1980’erne.
Af .

Elsa Gress var en dansk forfatter, samfundsdebattør og oversætter. Hun udgav en lang række værker inden for forskellige genrer, herunder erindringslitteratur, romaner og essays. Kultur-, kunst- og samfundskritik udfoldede hun flittigt gennem debatbøger og kritiske indlæg i dagspressen.

Elsa Gress var ideologisk forbundet med den kulturradikale strømning tilbage fra slutningen af det 19. århundrede og dens fortsættelse til 1930’ernes antiautoritære kulturradikalisme. Flere rejser og ophold i udlandet, særligt i USA, inspirerede hende både intellektuelt og kunstnerisk. På denne måde blev hun en vigtig, internationalt orienteret, katalysator for efterkrigstidens modernitet på tværs af en lang række kunstarter. Samtidig var hun, gennem en bred kulturhistorisk viden, bevidst om forankringen i dansk og europæisk kunst og kultur.

Kulturkritik

Et særkende for Gress var hendes stærke individualistiske og humanistiske engagement. For hende skulle den moderne kulturkrise imødegås personligt gennem kritisk tænkning og en sammenkædning af ord og handling, som det fx sker i den kunstneriske manifestation eller gennem offentlige, ofte provokative, debatindlæg. I denne forbindelse var hun forbundsfælle med den kulturradikale Poul Henningsen (”PH”), som var en naturlig del af vennekredsen omkring Elsa Gress og ægtefællen, den amerikanske kunstmaler Clifford Wright (1919-1999).

Det uopdagede køn

I forbindelse med 1960’ernes massive debat om kønsrollerne udgav Gress debatbogen Det uopdagede køn (1964). Hun var her inspireret af Simone de Beauvoir (da.: Det andet køn, 1965), som hun imødegik ud fra en humanistisk og individualistisk position.

Gress argumenterede for et opgør med den magtdiskurs, der if. hende lå indlejret i tidens feminisme. I stedet advokerede Gress for begge køns mulighed for frigørelse fra stereotype kønsroller, som hun opfattede som kulturelt og historisk betinget.

Kunstnerkollektivet Decenter

Ægteparret Gress-Wright udlevede deres frie og kritiske kunstsyn gennem etableringen af Decenter, et kunstnerkollektiv, der først blev grundlagt i Glumsø og senere fik stillet et nyt hjemsted til rådighed på Marienborg på Møn.

Der var her tale om en slags arbejdende og stadigt foranderligt kunstnerisk kollektiv, hvor man eksperimenterede med synergier mellem forskellige kunstneriske udtryksformer, og hvor der, ofte med international deltagelse, blev indbudt gæster og kolleger til samtale, udveksling og samarbejde om kreative og kunstneriske projekter.

Performativ kulturkritik

Decentret som fænomen er en slags performativ kulturkritik, der også på andre måder fandtes i tidens ungdomsbevægelse og ungdomsoprør, men som med Elsa Gress fik et nyt kritisk og intellektuelt udtryk. Hun havde siden ungdommens indtryk af de nazistiske massebevægelser i 1930’ernes Tyskland haft en udtalt aversion mod politiske bevægelsers indbyggede fare for individuel ansvarsforflygtigelse. Derfor introducerede hun en slags alternativ kulturkritik baseret på det enkelte individs ansvar og integritet.

Erindringer

Elsa Gress har i sine omfangsrige erindringer beskrevet sin problematiske familiære baggrund og de helt afgørende erfaringer som ung i 1930’ernes Danmark, hvor hun også foretog rejser til udlandet, her især til førkrigstidens Tyskland.

Barndom og ungdom

Erindringerne indledes med Mine mange hjem (1965) og videreføres i Fuglefri og fremmed (1971), hvor bl.a. Gress' universitetsstudier (mag.art. i litteraturvidenskab, 1944) og indsats i modstandskampen under Besættelsen beskrives. Disse to første bind af erindringerne har i dag nået en form for klassikerstatus pga. den levende beskrivelse af en dysfunktionel families vilkår i førkrigstiden og et ungt menneskes umiddelbare oplevelser af den ildevarslende stemning i tiden op til nazisternes magtovertagelse i Tyskland.

Kunstnerlivet

Erindringerne afsluttes med Compania I og Compania II (begge 1976), hvor Elsa Gress bl.a. beskriver sine arbejds- og studieophold i 1950’ernes og 1960’ernes USA, hvor hun på nærmeste hold oplevede den omsiggribende mccarthyisme, der også fik betydning for hende personligt.

Opholdet i USA gav hende et detaljeret indblik i den internationale kunstneriske avantgarde inden for litteratur, film og teater. Her blev også samarbejdet med bl.a. den amerikanske instruktør Tom O’Horgan af betydning. Udvekslingen med ham og en række andre amerikanske kunstnere blev senere genoptaget i Danmark på Decentret Villa Gress på Møn. Erindringerne indeholder beskrivelser af et usædvanligt familie- og kunstnerliv, hvor hun, til stadighed økonomisk presset, tjente til livets opretholdelse som oversætter og frit udøvende forfatter og kunstner.

Romaner

Elsa Gress udgav en række romaner, der kan læses som en slags sidestykke til erindringerne. Mellemspil (1947), Jorden er ingen stjerne (1956), Salamander (1977) og Simurghen (1986). Værkerne rummer tydelige autobiografiske træk og er en kunstnerisk bearbejdelse af forfatterens personlige og mest sårbare livserfaringer. Her udfoldes og bearbejdes lidenskabelige forelskelser, erotisk besættelse og kærlighed. Også personlige oplevelser og erfaringer som udøvende kunstner og intellektuel i samspil med kolleger behandles her. Det er værd at bemærke, at denne del af Elsa Gress’ livserfaringer behandles relativt sporadisk i selve erindringerne, men reserveres til forfatterskabets autofiktive del.

Essays

Elsa Gress var en flittig samfundsdebattør, som kastede sig ud i en lang række offentlige debatter om kulturelle spørgsmål. Med sin baggrund formåede hun både at belære og provokere offentligheden. Mange af hendes indlæg og essays i aviser og tidsskrifter er tidsbundne og er derfor gået i glemmebogen. Men en stor del af essayene hæver sig over tidens debat og rummer abstrakte og generelle refleksioner over kunst og kultur.

Priser od udmærkelser

Elsa Gress blev i 1975 medlem af Det Danske Akademi, og gennem årene modtog hun en række priser, heriblandt:

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig