Elsa Gress

I forbindelse med 1960’ernes massive debat om kønsrollerne udgav Gress debatbogen Det uopdagede køn (1964). Hun var her inspireret af Simone de Beauvoir (da.: Det andet køn, 1965), som hun imødegik ud fra en humanistisk og individualistisk position.

Gress argumenterede for et opgør med den magtdiskurs, der if. hende lå indlejret i tidens feminisme. I stedet advokerede Gress for begge køns mulighed for frigørelse fra stereotype kønsroller, som hun opfattede som kulturelt og historisk betinget.

Decentret som fænomen er en slags performativ kulturkritik, der også på andre måder fandtes i tidens ungdomsbevægelse og ungdomsoprør, men som med Elsa Gress fik et nyt kritisk og intellektuelt udtryk. Hun havde siden ungdommens indtryk af de nazistiske massebevægelser i 1930’ernes Tyskland haft en udtalt aversion mod politiske bevægelsers indbyggede fare for individuel ansvarsforflygtigelse. Derfor introducerede hun en slags alternativ kulturkritik baseret på det enkelte individs ansvar og integritet.

Erindringerne indledes med Mine mange hjem (1965) og videreføres i Fuglefri og fremmed (1971), hvor bl.a. Gress' universitetsstudier (mag.art. i litteraturvidenskab, 1944) og indsats i modstandskampen under Besættelsen beskrives. Disse to første bind af erindringerne har i dag nået en form for klassikerstatus pga. den levende beskrivelse af en dysfunktionel families vilkår i førkrigstiden og et ungt menneskes umiddelbare oplevelser af den ildevarslende stemning i tiden op til nazisternes magtovertagelse i Tyskland.

Erindringerne afsluttes med Compania I og Compania II (begge 1976), hvor Elsa Gress bl.a. beskriver sine arbejds- og studieophold i 1950’ernes og 1960’ernes USA, hvor hun på nærmeste hold oplevede den omsiggribende mccarthyisme, der også fik betydning for hende personligt.

Opholdet i USA gav hende et detaljeret indblik i den internationale kunstneriske avantgarde inden for litteratur, film og teater. Her blev også samarbejdet med bl.a. den amerikanske instruktør Tom O’Horgan af betydning. Udvekslingen med ham og en række andre amerikanske kunstnere blev senere genoptaget i Danmark på Decentret Villa Gress på Møn. Erindringerne indeholder beskrivelser af et usædvanligt familie- og kunstnerliv, hvor hun, til stadighed økonomisk presset, tjente til livets opretholdelse som oversætter og frit udøvende forfatter og kunstner.

Elsa Gress var en flittig samfundsdebattør, som kastede sig ud i en lang række offentlige debatter om kulturelle spørgsmål. Med sin baggrund formåede hun både at belære og provokere offentligheden. Mange af hendes indlæg og essays i aviser og tidsskrifter er tidsbundne og er derfor gået i glemmebogen. Men en stor del af essayene hæver sig over tidens debat og rummer abstrakte og generelle refleksioner over kunst og kultur.