Gesar

Gesar er navnet på den mytiske heltefigur Kongen af Ling og hovedpersonen i det berømte tibetanske epos ved samme navn – ofte omtalt som verdens længste helteepos.

Gesar-eposet er en vigtig kulturel tradition på det tibetanske plateau og i de tilgrænsende områder. Eposet kendes i mange versioner, både skriftlige og mundtlige, og på adskillige sprog, ikke kun tibetansk (klassisk tibetansk og dialekter). Det er også kendt på balti (talt i grænseområdet mellem Ladakh i Indien og Pakistan), persisk, burjatisk (langs den nordlige russisk-mongolske grænse) og andre mongolske sprog, især khalkha (Mongoliets officielle sprog).

Traditionelt blev Gesar-eposet fremført af omrejsende barder, dvs. sangere og fortællere, som kunne recitere og synge kapitler eller hele eposet i dage og uger. De fremfører eposet som et slags teater, hvor sangene afveksles af dialog mellem fortællingens personer. Mange af sangene er velkendte blandt tibetanere, som også kender fortællingens overordnede handling og kan recitere de mest berømte passager eller genfortælle historien som et folkeeventyr.

Eposet består af to distinkte dele. I den første del møder vi helten som ung (op til omkring 15-årsalderen). Narrativet kendes fra lignende fortællinger om tricksteren, og i Gesar-eposet er han en uregerlig dreng med overnaturlige kræfter, som han bruger på alskens narrestreger. I den anden del af eposet møder vi ham som den kronede konge af Ling. Nu bruger han sine kræfter på at besejre dæmoner og fjender, og fremstår som den helt og helgen, der fortjener et epos.

Gesar-eposet optræder på UNESCOs liste over anerkendt, levende kulturarv (siden 2009), men ikke på listen over de traditioner, der er truet og kræver akut beskyttelse.