Henrick Smid var en dansk lægebogsforfatter, der levede i renæssancen. Han anses for en af hovedskikkelserne i den danske lægevidenskabs tidlige historie.
Foruden lægekunsten skrev Henrick Smid også bøger om andre emner, bl.a. botanik, teologi og sproglige emner. Mange steder står der, at Smid var "læge", men alt tyder på, at han var en autodidakt lægekyndig forfatter. Hans bøger blev alligevel anvendt ved universitetet, og der kan ikke være tvivl om, at han i sin samtid blev anset for en autoritet og kompetent mediciner.
Henrick Smids værker rummer mange interessante oplysninger om samfundsforhold, kultur, apotekervæsen, sprog m.m. på den tid, hvor han levede. Han er derfor også en vigtig kilde for mange historikere, der beskæftiger sig med den tidsperiode, som hans bøger stammer fra.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.