Hugh Gaitskell var en britisk Labourpolitiker, der var universitetslektor i politisk økonomi og hurtigt gjorde karriere i krigstidens forvaltning. Han var medlem af House of Commons i Det Britike Parlamentet fra 1945 og partileder efter Clement Attlee 1955-63. Gaitskell var energiminister 1947-49, økonomiminister i 1950 og finansminister 1950-51; på den sidste post kom han i konflikt med Aneurin Bevan og Labours venstrefløj ved at foreslå brugerbetaling for visse sundhedsydelser. Da den konservative finansminister R.A. Butler videreførte Gaitskells økonomiske politik, opstod udtrykket butskellism. Gaitskell forsøgte uden held at gøre nationalisering til en mindre central del af Labours partiprogram, men var dog i stand til at forhindre partiets venstrefløj i at gøre ensidig britisk atomnedrustning til et politisk hovedkrav. Pga. sin tørt ræsonnerende facon blev Gaitskell aldrig en egentlig folkelig politiker, ligesom det aldrig lykkedes ham som labourleder at vinde et parlamentsvalg.
Det sker
Danmarks kriseberedskab
Den Nationale Operative Stab (NOST), der er Danmarks øverste forum for krisestyring, trådte den 22. oktober sammen for at sikre håndteringen af den digitale brist, der førte til den midlertidige lukning af en række hjemmesider som for eksempel AULA og DMI.
Smør
Indpakningen af smør er blevet et omdiskuteret emne, efter danskeren Emilie Thalsgaard Johnson Laursen kritiserede den klassiske folieemballage i et åbent opslag på platformen LinkedIn.
Starlink
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.