Martin Amis

Martin Amis blev født i Oxford i 1949 og voksede op i Swansea og senere, efter forældrenes skilsmisse, i London. Amis klarede sig ikke godt i skolen (han blev blandt andet smidt ud af skolen for pjækkeri), men han var fra en tidlig alder interesseret i bøger, især science fiction. Senere hen studerede Amis på Oxford Universitet, hvor han færdiggjorde en grad i engelske litteraturstudier med høje karakterer.

Efter færdiggørelsen af sine studier, erhvervede Amis sig som litteraturkritiker, særligt af science fiction, og han skrev anmeldelser til avisen The Observer under navnet ”Henry Tilney” (inspireret af karakteren af samme navn fra Jane Austen’s Northanger Abbey).

Amis’ første roman The Rachel Papers udkom i 1973 og vandt den prestigefulde ”Somerset Maugham”-litteraturpris. Romanen handler om en klog og selvcentreret teenagedreng og hans forhold til pigen Rachel, året inden de begge skal på universitetet. Romanen blev filmatiseret i 1989.

Succesen med The Rachel Papers blev hurtigt efterfulgt af flere romaner, blandt andet Dead Babies (1975) og Success (1977). Disse romaner grundlægger flere af de træk og karakteristika, der kan findes igennem hele Amis’ forfatterkarriere, blandt andet Amis’ sorte humor, nihilisme og en forfatterstemme, der blander sig i romanens handling.

I 1980’erne og 1990’erne skrev Amis de romaner, han er nok bedst kendt for, nemlig Money (1984), London Fields (1989), og The Information (1995, da. Budskabet, 1997), også kendt som London-trilogien. Selvom disse romaner ikke som sådan omhandler de samme karakterer eller plot, er de alligevel forbundet af en fælles tematik og interesse i midaldrende mænd i London, der er anti-helte og begår sig i en tid præget af katastrofer, kapitalisme og manglende moral.

Amis har gennem flere romaner også skildret forfærdelighederne under 2. Verdenskrig og Holocaust. I romanen Time’s Arrow (1991, da. Tidens pil, 1992) fortæller Amis om nazisme. Romanen handler om en læge, der arbejder i en koncentrationslejr, og handlingen starter ved hans pension og bevæger sig derefter tilbage i tiden mod hans tid som nazist. Romanen indeholder også flere passager skrevet bagvendt. Romanen blev nomineret til den prestigefulde Bookerpris.

The Zone of Interest (2014, da. Brun sne, 2015) beskæftiger sig ligeledes med Holocaust, og romanen beskriver en nazikaptajn og hans familie, der bor lige på den anden side af muren ind til koncentrationslejren Auschwitz. Romanen blev filmatiseret i 2023, instrueret af Jonathan Glazer, og den vandt flere store priser, blandt andet Oscar-prisen for bedste udenlandske film.

Amis var fortsat produktiv ind i det 21. århundrede. Bogen Koba the Dread (2002, da. Koba den frygtede, 2003) er en faglitterær historiebog, der skildrer Stalins tid, og Amis kritiserer blandt andet venstreorienterede forfatterkolleger for ikke at tage nok afstand til Stalins forbrydelser. Romanen Yellow Dog (2003, da. Køter, 2006) er en kompliceret sammensmeltning af flere forskellige karakterer og plots i det moderne London, og den blev nomineret til Bookerprisen. I romanen House of Meetings (2006, da. Mødernes hus, 2008) vender Amis tilbage til Stalinkritikken, og romanen omhandler to brødre, der sidder fanget i en gulag. Romanen Pregnant Widow (2010, da. Den gravide enke) foregår i Italien og beskæftiger sig blandt andet med den seksuelle revolution.

Amis har også udgivet sine erindringer: I bogen Experience (2000, da. Erfaring, 2001) beskriver Amis blandt andet sit forhold til sin berømte forfatterfar Kingsley Amis, og han fortæller om den datter, han først mødte, da hun var 19, som var resultatet af en affære han havde i sin ungdom.

Gennem sit liv havde Amis flere affærer og forhold, og han boede en periode i Uruguay, da han var gift den uruguayansk-amerikanske forfatter Isabel Fonseca. Senere i sit liv boede Amis i New York, men han tilbragte fortsat meget tid i hjembyen London.

Amis døde d. 19. maj 2023, 73 år gammel, af halskræft. Kort efter sin død blev Amis tildelt ridderordenen af det britiske kongehus.

• Kingsley Amis
• postmodernisme
• Holocaust