Metapontion, oldgræsk bystat i Syditalien, grundlagt af kolonister fra Achaia ca. 650 f.Kr. Luftfotografering suppleret med udgravninger har vist, at byens opland i 500-400-t. f.Kr. var opdelt i lige store jordlodder, og at mange af bystatens borgere har boet på gårde, der lå på deres jordlod. I slutningen af 500-t. f.Kr. blev byen omgivet med mure, ombygget med retvinklet gadenet og smykket med to nye, store templer. Under teatret fra 300-t. f.Kr. har man fundet resterne af den ældste kendte græske teaterlignende bygning, et tilskuerrum opført i træ eller sten i tilknytning til en "danseplads", orchestra. Der er spor af træbænke fra ca. 600 f.Kr. og fra ca. 550 f.Kr. en rektangulær orchestra omgivet af et cirkulært tilskuerrum med plads til over 7000 personer. Man ved ikke, hvad bygningen har været benyttet til. Ca. 4 km NV for byen, nær Metapontions oprindelige grænse mod Tarent, ligger Tavole Palatine, et velbevaret dorisk tempel opført kort før 500 f.Kr.
Det sker
De gule veste
Frankrig har den seneste tid oplevet store demonstrationer. Uroen begyndte blandt studerende, der ønskede bedre uddannelsesforhold, og har siden spredt sig til flere grupperinger – herunder protestbevægelsen de gule veste.
Brasilien
Den 25. oktober går Brasilien til valg, hvor det vil blive afgjort, om Lula kan fortsætte endnu en periode som præsident, eller om den højreorienterede udfordrer Flávio Bolsonaro overtager posten.
Starlink
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.