Rhodos

Regionalenheden Rhodos (Perifereiakí Enótita Ródou) er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 opdelt i fem kommuner med en permanent befolkning på 129.521 (2021). Befolkningen i kommunerne fordeler sig således:

• Rhodos med 125.113 indbyggere (2021)
• Megisti (Kastellorizo) med 584 indbyggere (2021)
• Simi med 2603 indbyggere (2021)
• Tilos med 746 indbyggere (2021)
• Chalki med 475 indbyggere (2021)

Øen har mindre skovklædte bjerge og dens højeste punkt er Attaviros på 1215 meters højde. Den har mange frugtbare dale og små vandløb, der bruges til kunstvanding.

Rhodos består af kalksten og tertiære bjergarter og har en ujævn, bugtet og klippefyldt kystlinje, dog med udstrakte sandstrande på den nordlige del. Øen er kendt for sin naturpark, Sommerfugledalen, opkaldt efter de mange sommerfugle, der findes her.

Rhodos by er administrativt center for øen. Byen har ca. 50.000 indbyggere (2011) og ligger på nordspidsen af øen, hvor også den antikke by lå. Byen er delt op i tre dele og har tre havne.

Den gamle korsridderby omkring Emboriohavnen blev bygget i gotisk og byzantinsk stil i 1300- og 1400-tallet og indeholder senere jødiske og tyrkiske bydele. Korsridderbyen ligger, hvor den antikke by lå med rester af et Afroditetempel, og er omgivet af en 4 kilometer lang bymur med byporte og voldgrave samt mange af byens hovedbygninger, fx Stormesterens Palads, Mariakirken, ridderherberg og -hospital.

Syd for ridderbyen, men inden for bymurene, ligger den gamle handelsby med snævre gader og stræder. I den osmanniske periode fra 1523 til 1912 blev kirker ombygget til moskéer og minareter, hvoraf Süleymanmoskéen er den ældste. Nord for korsridderbyen og ud for Mandrakihavnen ligger bydelen fra den italienske besættelse i årene fra 1912 til 1943.

Havnepromenaden her er domineret af den store markedsplads Nea Agora, Guvernørpaladset, nationalteatret og den ortodokse Evangelismos-katedral, en kopi fra 1925 af johanniterordenens hovedkirke. Syd for ridderbyen ligger en moderne kontor- og forretningsbydel, beboelseskvarterer og hoteller. Vest herfor ligger parkområdet Monte Smith på Agios Stefanos-højen med resterne af antikkens Akropolis med Apollontempel, teater og stadion.

Ifølge arkæologiske undersøgelser var øen Rhodos beboet i neolitikum. De vigtigste fund stammer fra sæsonbeboede huler, som også blev anvendt til begravelser. Langs bugten vest for Rhodos by er der spor af beboelse fra ca. 2000 f.v.t., og en større bebyggelse lå ved Trianda fra ca. 1600-1400 f.v.t. Indflydelse fra det minoiske Kreta har medført, at den anses for en minoisk koloni.

I den mykenske periode, dvs. fra ca. 1400 f.v.t., tyder beliggenheden af flere hundrede kammergrave på mindst syv større beboelser. Fra ca. 1100 til 850 f.v.t. kendes spredte fund og grave, som viser kontakt med omverdenen. Gravpladsen ved Exochi (ca. 850-675 f.v.t.) viser tidlige eksempler på en speciel rhodisk gravskik. Liget blev brændt i graven, der var en rektangulær udhugning i klippen med fordybninger i hjørnerne, hvor gaver var nedsat. Mange af fundene herfra viser kontakt med Cypern og Nærorienten. Fra da af spillede Rhodos en vigtig rolle i kontakten over Middelhavet.

Byen Vroulia på øens sydspids er med sine særprægede rækkehuse den eneste udgravede by fra den arkaiske periode. Den blev udgravet af Carlsbergfondets Rhodosekspedition, ledet af de danske arkæologer Christian Blinkenberg og Karl Frederik Kinch, som i perioden fra 1902 til 1914 foretog arkæologiske undersøgelser flere steder på det sydlige Rhodos. Det primære formål var udgravningerne af Athenahelligdommen på borgen i Lindos, som var i brug fra arkaisk til romersk tid. I 1993 til 1994 fandt en arkæologisk landskabsundersøgelse sted i omegnen af Kattavia, ledet af den danske arkæolog Søren Dietz (født 1940).

I 1000 og 900-tallet f.v.t. blev Rhodos koloniseret af dorisktalende grækere. I arkaisk tid var Rhodos en ø med tre bystater: Kamiros, Ialysos og Lindos. I 400-tallet f.v.t. var de medlemmer af Det Deliske Søforbund. I 430'erne f.v.t. fusionerede bystaterne og omdannede øen til én bystat, og i 408-407 f.v.t. grundlagde de Rhodos by som centrum for den nye bystat, men alle de tre gamle bystater bestod fortsat som en mellemting mellem kommuner og delstater i den nye bystat.

Efter Alexander den Stores død i 323 f.v.t. var Rhodos en af de få bystater, der bevarede sin uafhængighed. Til minde om en belejring i 305-304 f.v.t. opførte rhodierne Kolossen på Rhodos, et af oldtidens syv underværker. I de følgende 150 år var Rhodos centrum for søhandelen i det østlige Middelhav.

Staten fik store besiddelser på fastlandet i det sydlige Lilleasien, og rhodierne støttede Rom i krigene mod Filip 5. af Makedonien og Antiochos 3. af Syrien. Men da rhodierne undlod at tage parti for Rom i Den Tredje Makedonske Krig, gjorde romerne i 167 f.v.t. øen Delos til frihavn.

Rhodos kom 395 e.v.t. under Det Byzantinske Rige. Øen havde betydning som havn under korstogene, og i perioden fra 1309 til 1523 var den en vigtig base for johanniterne, hvorefter den kom under Osmannerriget. I 1912 blev Rhodos besat af Italien, og i 1947 blev øen en del af Grækenland.

• Grækenland
• Dodekaneserne
• Den Sydægæiske Region