Tertullian

Faktaboks

Tertullian

Quintus Septimius Florens Tertullianus

Født: 160
Død: 222
Levetid - kommentar: Både fødsels- og dødsår er behæftet med usikkerhed

Tertullian var en oldkirkelig teolog fra Nordafrika og den ældste af de latinske kirkefædre.

Som søn af en romersk embedsmand fik han en høj juridisk uddannelse og arbejdede i Rom med juridiske sager, indtil han i moden alder bekendte sig til kristendommen, blev presbyter og formentlig herefter flyttede tilbage til Karthago.

Tertullians forfatterskab

I sine 31 overleverede værker behandler Tertullian alle oldkirkens centrale spørgsmål og sætter med sin juridiske og terminologiske skoling et stærkt præg på især kristologi, treenighedslære og forståelsen af sakramenterne.

Hans forfatterskab kan deles i apologetiske, polemiske og disciplinære skrifter. Med hans Apologi når forsøget på at hævde den kristne læres overlegenhed over græsk og jødisk kultur et litterært klimaks som henvendelse til de kristne og som opfordring til hedningenes omvendelse.

I de polemiske skrifter, ofte rettet imod gnostiske idéer og forfattere (fx Mod Markion), udfoldes en lære om Gud i Mod Hermogenes, om Kristus i Om Kristi kød, om skabelsen, genopstandelsen og dommen i Om kødets genopstandelse og om treenigheden i Mod Praxeas.

Teologi og tænkning

Tertullian er kendt for sin skarpe kritik af hedensk filosofi og kultur, der i polemik mod kætterne kom til udtryk i det retoriske spørgsmål "hvad har Athen at gøre med Jerusalem?". Kristne kætterier var ifølge Tertullian opstået som følge af sammenblanding af kristendom og hedensk tankegods.

En kritisk stillingtagen til menneskets fornuft synes at gå igen, da Tertullian i bogen Om Kristi kød hævder, at Kristi opstandelse må tros, fordi den er absurd. Snarere end at være et forsvar for troens irrationalitet, er pointen dog nærmere den retoriske, at ingen kan opdigte en så utrolig historie, der derfor må være sand.

Stoicisme og platonisme

Trods modstand mod filosofisk indflydelse er Tertullians egen tænkning præget af samtidens filosofiske retninger, især stoicismen. Den stoiske opfattelse af Gud og sjælen som i nogen forstand legemlig går igen hos Tertullian, der dermed adskiller sig fra den senere kristne teologis i højere grad platonske forestillinger om Gud og sjælen som ulegemlig.

Til forskel fra stoicismen og platonismen forsvarede Tertullian, som Teofilos af Antiokia og andre af samtidens kristne teologer, mod Markion læren om skabelse ud af intet (ex nihilo).

Treenighedslære

Tertullian forsvarer i sit skrift mod modalisten Praxeas en tidlig forståelse af treenigheden som ét væsen (latin substantia), der hænger sammen i tre. Som den første anvender han det latinske begreb trinitas om treenigheden. Han er formentlig også den første, der anvender den senere så udbredte analogi for forholdet mellem Gud Faderen og Guds Søn som "lys af lys". Samtidig findes hos Tertullian, som i samtidens græske logos-teologi, en hierarkisk forståelse af treenigheden, der fremhæver Faderens enevælde, mens Sønnen og Helligånden opfattes som underordnet Faderen.

Arvesynd

Tertullian beskrives undertiden som ophavsmand til arvesyndslæren i dens senere augustinske form. Tertullian anvender dog ikke begrebet, men taler i sin bog Om sjælen (latin De anima) om en oprindelig skade (vitium originis), der lægger sig til menneskets natur. Mennesket er skadet af synden, men har dog bevaret sin frihed til at afgøre sig overfor Gud.

Overgang til montanismen

Efter 205 forlod Tertullian kirken til fordel for den profetisk inspirerede og moralsk rigoristiske montanisme. Senere skrifter, fx Om bod, Om mådehold og Til martyrerne, udtrykker krav om streng kristen askese og taler med bestemthed om blandt andet dåbens forpligtelser og dødssyndernes uoprettelighed.

Trods sin forbindelse med montanismen forblev han op gennem oldkirken, middelalderen og renæssancen en indflydelsesrig skikkelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Patristik

Johannes Aakjær Steenbuch

ph.d.