Wyoming

Befolkningen er hovedsagelig efterkommere af nordeuropæere, som fulgte efter anlæggelsen af jernbanen Union Pacific i 1867 og i endnu større tal senere, da området, efter blodige kampe og tvangsfjernelser var ryddet for den oprindelige befolkning. Mindretallene omfatter nu 9% af mexicansk herkomst og ca. 2500 fra shoshone- og arapahoefolkene i Wind River Indian Reservation. (2001)

Fra slutningen af 1800-tallet har økonomien især været baseret på udvinding af olie, naturgas og forskellige mineraler, hvortil kommer, at Wyoming siden 1970'erne er blevet USA's største kulproducent i kraft af vidtstrakte, lettilgængelige og svovlfattige forekomster omkring Powder River. Skønt det meste af arealet indgår i landbrugsdriften, dækker de dyrkede felter blot 5%. Jorderne, der er fordelt på få, men store bedrifter (i gennemsnit ca. 1500 ha), udnyttes især til græsning for kvæg, får og bison, mens hvede, byg, sukkerroer og kartofler er vigtige afgrøder (2001).

Nær vandskellet Continental Divide (Gannett Peak, 4208 m) udspringer flere store floder, der i lighed med Green, Bighorn og North Platte udnyttes til vandkraft og kunstvanding. Forbundsstaten ejer og administrerer ca. halvdelen af Wyomings areal, herunder naturskønne skovområder i Bighorn Mountains og nationalparkerne Yellowstone og Grand Teton. Parkerne er Wyomings største attraktioner efterfulgt af nationalmonumentet Devil's Tower og populære skisportssteder nær grænsen til Colorado mod syd og Idaho mod vest (2001).

Klimaet er kontinentalt og halvtørt, men varierer meget. Nedbøren er størst i bjergene, bl.a. i form af kraftige snefald om vinteren.

Efter at området var blevet en del af USA ved Louisiana-købet i 1803, bortset fra en mindre del, som blev afstået af Mexico, udskiltes Wyoming i 1868 som et territorium, der 1890 blev optaget i unionen. Samme år fik kvinderne i Wyoming stemmeret (første stat i USA).

• USA
• USA's geografi
• USA's historie
• amerikanske delstater