Wyoming er en bjergstat i det vestlige USA. Den grænser op til Montana i nord, South Dakota og Nebraska i øst, Colorado i syd, Utah i sydvest og Idaho i vest. Wyomings hovedstad og største by er Cheyenne, hvor der bor ca. 65.700 indbyggere (2024).
Staten blev optaget i Unionen i 1890 som den 44. stat.
Guvernøren er Mark Gordon fra Det Republikanske Parti, og og staten har to senatorer og én plads i Repræsentanternes Hus i Kongressen.
Wyoming, der er den tyndest befolkede stat i USA, domineres af Rocky Mountains' bjerge og plateauer, som mod øst fortsætter i prærien, Great Plains. Byerne er små og spredtliggende og uden nævneværdig industri bortset fra den centralt beliggende Casper (petrokemisk industri, glasindustri m.m.).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.