autoritet

Det traditionelle herredømme er legitimt på grund af traditioners og vaners evige ukrænkelighed eller hellighed, "den evige gårsdagens autoritet", som Weber kaldte det. Fyrstens, herremandens, kirkens, patriarkens, familieoverhovedets autoritet er legitim, fordi det altid har være sådan.

Det legale herredømme legitimeres af love og regler, der anerkendes, fordi de er besluttet ud fra rationelle principper og procedurer. Et rent eksempel er bureaukratiet.

Det karismatiske herredømme får legitimitet på grundlag en førerpersons særlige nådegaver, evner til at bringe frelse eller skabe mirakler eller enestående forbilledlige egenskaber (fx religionsstiftere, ledere af nye politiske og sociale bevægelser).

Weber antog, at den legale autoritet i moderne samfund gradvis ville opløse og fortrænge den traditionelle, især gennem de formålsrationelle bureaukratier. Hvad angik karismatiske førere var et spørgsmål, som Weber og senere teoretikere har været optaget af, hvad der sker med karismatiske bevægelser, når føreren går bort? Vil bevægelsen gå i opløsning, eller kan karismaen overføres til en ny fører? Historisk har man i mange tilfælde set, at der indenfor den karismatisk ledede bevægelser var deltagere, der ville søge at overtage lederpositionen.

Der kan udvikles forskellige procedurer, ritualer og ceremonier til at overføre karismaen, så bevægelsen kan fortsætte. Et eksempel er de procedurer og ritualer, der kendes fra pavevalg, hvor karismaen knyttes til embedet ("embedskarisma").

Et andet eksempel er den buddhistiske leder Dalai Lama, som har været øverste autoritet i Tibet siden 13oo-tallet. Her overføres legitimitet ved inkarnation, idet alle efterfølgere af den første Dalai Lama anses for at være dennes reinkarnation. Udpegning af en ny Dalai Lama sker ved, at tibetanske klostre ud fra åndelige tegn identificeret efterfølgeren som reinkarnation.

Weber opfattede den legale, rationelle autoritet som effektiv og ekspansiv, men frygtede samtidig, at dette kunne føre til tab af mening og frihed, som kunne være vanskelig af bryde ud af. Han antog, at en stærk karismatisk leder måske kunne bryde med det legale herredømmes dominans.