benue-kongo

Den absolut mest udbredte gruppe inden for benue-kongo er

• de mere end 500 bantoide sprog, der tales af over 60 millioner mennesker. Denne gruppe består bl.a. af en del mindre sprog som tiv (ca. 2,2 millioner) i Nigeria, men den helt overvejende del udgøres af bantu-sprogene.

Af de øvrige ni grupper er de største tre:

• de defoide sprog med bl.a. yoruba (talt af ca. 20 millioner mennesker, 1993). De tales især i Nigeria, men også i Benin og Togo;
• de igboide sprog med bl.a. igbo eller ibo (ca. 17 millioner, 1995) i det sydøstlige Nigeria; samt
• cross river-sprogene med bl.a. efik (ca. 5 millioner) i Sydøstnigeria og det sydvestlige Cameroun og ibibio (ca. 3,2 millioner, 1991) i Sydøstnigeria.

Hertil kommer seks mindre grupper, der stort set kun tales i Nigeria:

• de edoide sprog omfatter ca. 30 sprog, der tales i det sydlige Nigeria af i alt ca. 10 millioner mennesker. Det største af dem er edo, også kaldet bini, der var sproget i det historiske Beninrige; det har i dag 2 millioner talere (2020).
• de idomoide sprog omfatter 9 sprog i og omkring delstaten Benue i det østlige Nigeria. Størst er idomo, der tales af ca. 1 million mennesker (2020).
• de jukunoide sprog omfatter ca. 20 sprog, der tales i det østlige Nigeria og tilgrænsende områder i Cameroun. Det største er wapan eller kororofa, der tales af ca. 100.000 mennesker i og omkring byen Wakari i den nigerianske delstat Taraba.
• sproggruppen kainji omfatter ca. 60 sprog omkring Kainjisøen i det vestligt-centrale Nigeria. De tales af i alt ca. 1 million menneker; størst er tsuvadi med 150.000 talere.
• de nupoide sprog omfatter sprogene nupe og ebira med hver ca. 2 millioner talere.
• plateau-sprogene i det centrale Nigeria, der tales af i alt ca. 15 millioner mennesker, hvoraf det største er berom (1 millioner talere) og eggon (ca. 280.000).

Hertil kommer tre sprog, akpes, oko og ukaan, der hver især udgør deres egne grupper.

Benue-kongo-sprogene afgrænses først og fremmest ved eksistensen af præfikserne mu- og ba-, der angiver henholdsvis ental og flertal af substantiver; disse præfikser findes ikke i andre niger-kordofanske sprog. Flertalspræfikset indgår i selve betegnelsen ba-ntu, der egentlig betyder 'mennesker'; i ental hedder 'menneske' mu-ntu.

Benue-kongo-sprogene kendetegnes typologisk bl.a. ved eksistensen af kongruens mellem ord fra forskellige ordklasser i en sætning, der alle har det samme præfiks. De fleste benue-kongo-sprog er desuden tonesprog.

• niger-kordofanske sprog
• bantusprog
• Afrikas sprog