De fine partikler med støv og sand fra Sahara dannes af vindens og vejrets slid på ørkenoverflader; dette kaldes også erosion.
En række videnskabelige studier har vist, at indholdet af jern, men også partikelstørrelsen, falder med afstanden til Sahara. Studier har således vist et indhold på omkring 11 % jern i prøver fra Pyrenæerne, mens tilsvarende prøver længere mod nord i de Schweiziske Alper kun viste et jernindhold på ca. 2 %. Forskellen skyldes, at de største partikler, på grund af tyngdekraften, afsættes hurtigt, mens mindre og lettere partikler kan transporteres længere (se afsætning).
De fine støv- og sandpartikler indeholder en række mineraler, som har forskellige effekter på både økosystemer og atmosfære. Jern er et næringsstof, og det kan derfor fungere som gødning for vegetation i områder langt fra Sahara. Disse partikler kan være et vigtigt bidrag til næringsstoffer i marine økosystemer, og det har været vist, at de tilmed kan tilføre næring til områder så langt væk som Amazonas. Partikler har desuden en direkte klimaeffekt ved at reflektere sollys og derigennem påvirke solindstrålingen. Til gengæld er disse støv- og sandpartikler fra Sahara ikke gode til at optage vanddamp (de er hydrofobe), og de har derfor ikke en indirekte klimaeffekt som kondensationskim for skydannelse og efterfølgende påvirkning af solindstrålingen (klimaeffekt).
Mere specifikt udgør aluminosilikater omkring 90 % af støvets masse (vægt). De findes i form af forbindelser som illite, kaolinit, montmorillonit, hematit, goethit og kvarts, mens de resterende ca. 10 % overvejende udgøres af forbindelserne calcit og gips. Det er især jernoxiderne hematit og goethit, som giver støvet dets rødlige farve.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.