brok

Bugvæggen på forsiden og i flankerne består af flade muskler og disse musklers senehinder. Svage steder i bugvæggen kaldes gerne brokporte og kan findes overalt i bughulens muskulatur, i operationssår og i mellemgulvet (diafragmabrok, som hvælver sig op i brysthulen).

Udposningen, broksækken, kan indeholde dele af bughuleorganer.

Brok kan være medfødt eller opstå. Det mest almindelige er dog, at brokket udvikler sig langsomt med kun lette smerter og ubehag eller tyngdefornemmelse omkring brokporten. Nogle gange ses pludselig udvikling af et brok ved en stor anstrengelse, for eksempel ved at man løfter noget tungt og aktiverer bugpressen.

I begyndelsen ser og mærker patienten brokket kun, når vedkommende står oprejst eller bruger bugpressen, for eksempel i forbindelse med afføring eller kraftig hoste.

Brokket glider gerne let ind i bughulen igen, når personen lægger sig ned eller trykker på det. Brok, der kan trykkes tilbage (reponeres) ind i bughulen, kaldes reponible.

Når brokindholdet ikke kan trykkes tilbage ind i bughulen, kaldes det irreponibelt. Dette kan ske over tid med få eller ingen symptomer, eller akut med stærke smerter og ubehag.

Lyskebrok (inguinal hernie) er den mest almindelige broktype. Denne er meget mere almindelig hos mænd end hos kvinder. Det kan opstå i alle aldre, men forekommer oftest i spædbarnsalderen som medfødt brok og hos ældre som erhvervet eller nyopstået brok.

Ved lyskebrok passerer udposningen gennem lyskekanalen, som hos kvinder er næsten lukket, men som hos mænd indeholder sædstrengen med nerver og blodkar. Kanalen har et skråt forløb gennem bugvæggen indefra og fremad og ned mod midten. Der er derfor altid en indre brokport øverst og en ydre brokport nederst tæt ved underlivsbenet og lige under huden. Den nedre brokport kan lægen normalt mærke med en finger. Hvis brokket ikke er fremme, kan patienten hoste for at øge bugtrykket og da mærke, om brokket støder mod fingeren.

Lårbrok (femoral hernie) går ud gennem lårkanalen sammen med de store blodkar til låret, det vil sige nedenfor lyskebåndet. Det forekommer hos begge køn, men er mest almindeligt hos kvinder.

Navlebrok (umbilikalhernie) er mest almindeligt hos nyfødte. Brokket ses som en lille bule i navlegropen. Når barnet aktiverer bugpressen, for eksempel når det skriger, kommer brokket tydeligt frem.

Sårbrok (incisionalhernie) kan udvikle sig efter en operation, hvor et længdesnit i bugvæggen ikke er helet ordentligt. Også her er behandlingen kirurgisk med forstærkning af bugvæggen med kunststofnet.

Brok, eller mere almindeligt hernie, bruges også om udposninger i visse andre situationer, som en udposning af båndskiven i ryggen ved en prolaps (hernieret discus), eller herniering af hjernen ved hjerneskade og øget tryk i hovedet.

• kirurgi
• mave-tarm-kanalen