forvitring

Fysisk forvitring kan ske ved slibnings- og knusningsprocesser forårsaget af gletsjere (abrasion) eller ved at vand, der trænger ind i revner og sprækker, fryser og forårsager frostsprængning. Store temperaturvariationer forårsager gentagne rumfangsændringer af den faste klippe, der i tidens løb sprækker. Planterødder kan ligeledes skabe eller udfylde hulrum og resultere i en sønderdeling af ellers sammenhængende klippe.

Kemisk forvitring ændrer den oprindelige mineralsammensætning. Mineraler kan opløses af vand, der indeholder kuldioxid (CO₂) eller humussyre. De kan oxideres ved kontakt med atmosfærisk luft eller omdannes ved hydrering, hvorved vand kemisk indgår i mineralernes krystalstrukturer. I iltfrie (anaerobe) miljøer forårsager jern- og svovlbakterier nedbrydning af mineraler.

Fysisk og kemisk forvitring foregår samtidig, og den separate effekt er vanskelig at afgrænse. Fx vil en sprække dannet ved fysisk forvitring straks give mulighed for nedsivning af syreholdigt jordvand, hvorved sprækkens sider udsættes for kemisk forvitring. Klippen angribes dermed på en meget større overflade, og sprækken bliver dybere og bredere. I et varmt klima er kemisk forvitring dominerende og kan nå meget dybt ned i terrænet, idet hastigheden af kemiske reaktioner øges stærkt ved stigende temperaturer. I et koldt klima er den fysiske forvitring derimod dominerende og foregår fortrinsvis på eller meget nær jordoverfladen i form af gletsjererosion og frostsprængning.