Image
Person i rask gang på Aarhus Havn.

Gang er at gå på sine ben. Det er en basismotorisk bevægelse og menneskets basale måde at komme omkring på. En enkel, miljøvenlig og økonomisk transportform, der desuden er fleksibel og nyttig: På gåben kan man komme steder, der er ufremkommelige på cykel eller i bil. Den eneste ulempe ved gang – der dog kan være en fordel mentalt og socialt – er, at den er mere tidskrævende end andre transportformer.

Faktaboks

Også kendt som

walking, et engelsk udtryk der siden 2010'erne er blevet anvendt i Danmark om planlagte gåture, og fitness walking, om målrettede gå-programmer i motionsøjemed.

Som transportmotion eller mere målrettet motion er gang den enkleste og mest overkommelige metode, der uden forberedelse, faciliteter eller udstyr forbedrer stofskiftekonditionen, kredsløbskonditionen og knoglerne og dermed sundheden.

Gang kræver normalt ikke omklædning eller bad og kan udføres næsten hvor som helst og når som helst, endda ganske gratis.

Gang og gangarter

Image
En gåtur på sten. Her dobbelt standfase under gang.
Gang. Dobbelt standfase
Af /Henrik Elstrup.

Gang styres af et program i centralnervesystemet, kan variere meget, er individuel og påvirkes blandt andet af ens stemningsleje og sindstilstand. Gang er en vægtbærende aktivitet, fordi man bærer sin kropsvægt rundt på benene, i modsætning til ikke-vægtbærende aktiviteter som cykling og svømning.

Gang er en low impact-aktivitet, med lav belastning på knogler og led, fordi der hele tiden er en fod i kontakt med underlaget, i modsætning til løb, hvor der er en flyvefase, hvor begge fødder momentant slipper underlaget:

Der er en enkelt-dobbelt-enkelt understøttelsesfase i gang, hvor hvert ben skiftevis gennemfører en svingfase og en standfase. Ved afslutningen af det ene bens svingfase og det andet bens standfase er begge ben kortvarigt i kontakt med underlaget; den dobbelte standfase.

Der kan skelnes mellem følgende gangarter:

  • Normal – raske personers individuelle gang
  • Naturlig gang – økonomisk gang som march; lige ud, opad og nedad
  • Kunstig gang – stiliseret gang som i gymnastik, dans eller catwalk
  • Patologisk gang – gang påvirket af system i nerver, led eller muskler

Gang og skridtantal

Image
Pulsur med måling af skridtantal.
Pulsur med skridtantal
Licens: CC BY NC SA 3.0

En skridttæller, pedometer, som tæller ens skridt eller trin, kan være en god investering. Brug af skridttæller er forbundet med betydelig øget fysisk aktivitet og signifikant reduceret kropsmasse og blodtryk. En fitnesstracker eller et pulsur, som kan måle puls og tælle kalorier, kan også virke motiverende og kan hjælpe med at holde et vist tempo.

I sundhedssammenhænge er "10.000 skridt om dagen" blevet et velkendt mål. Det mål er dog især for ældre over 50 år, mens yngre (18-40-årige) med fordel kan tage 12.000-15.000 skridt om dagen.

Skridtantal og effekter

Mange forsøg har undersøgt forskellige skridtantal og deres effekt på sundhed og levealder:

  • 15.000 skridt: Gavner optimal hjertesundhed
  • 12.000 skridt: Fornuftigt allround sundhedsmål for 18-40 årige
  • 10.000 skridt: Forbedrer sundhed og levealder
  • 7.000 skridt: At nå over 7.000 skridt om dagen giver en bedre beskyttelse mod kognitivt forfald, forringet hjernepræstation
  • 5.000 skridt: Kroppen er dårligere til at forbrænde fedt den efterfølgende dag, hvis vi går under 5.000 skridt om dagen; fedtophobning kan øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
  • 4.400 til 7.500 skridt: Sammenligning med kun 2.700 skridt per dag: Reducerer risikoen for at dø for tidligt (studie af kvinder). Jo flere trin, man går, desto mindre risiko for for tidlig død. Over 7.500 flader effekten ud. Bemærk, at ‘flader ud’ er ikke lig med ingen effekt).
  • 3.500 til 6.999 skridt: Lavere risiko for kognitivt forfald; forringet hjernepræstation. Er udgangspunktet lavt, kan en øgning på blot 2.000 skridt gavne.

Gang som motion

Image

Gang og energiforbrug-tabel fra bogen Gå dig i form af Marina Aagaard Salminen.

Gang og energiforbrug-tabel
Licens: CC BY SA 3.0

Gang er ikke alene effektivt som sundhedsaktivitet. Afhængigt af udgangspunktet er det muligt at forbedre kondition og at vedligeholde vægten eller at tabe sig.

Energiforbruget ved en halv times gang er for en person på 50-70 kilo cirka 150 kcal ved normalt tempo og flad vej. Sætter man tempoet op til rask gang, stiger energiforbruget, og går man op og ned ad bakke, stiger energiforbruget endnu mere.

Man kan også gå indendørs på løbebånd: Man træner kredsløbet effektivt, men musklerne aktiveres ikke helt så naturligt og effektivt som ved almindelig gang, hvor man flytter kroppen fremad.

Gangmetoder

Gang foregår typisk som enten distance- eller intervaltræning:

  • Distancetræning eller kontinuerlig træning, man går længere distancer i et forholdsvis ensartet tempo
  • Intervaltræning (systematisk) med skiftevis hurtig og langsom gang. Intervallerne kan være helt korte, 5-60 sekunder eller lange fx 1-3 minutter. Arbejds- og pauseintervallerne kan have samme eller forskellig varighed
  • Fartleg; farten og belastningen (stigningen) ændres spontant eksempelvis på grund af landskabet, vind og vejr.

På kortere eller længere gåture, distancetræning, kan man gå i normalt tempo, rask gang omkring 5,5 km/t eller powerwalk, ca. 6-7 km/t, med lange skridt og dynamiske armsving.

På kortere gåture kan man gå intervalgang, hvor man i kortere perioder går meget hurtigt, powerwalk, med ca. 6-7 km/t eller hurtigst mulige gang på 8 km/t eller derover, nærmest som kapgang. I pauserne går man i roligt tempo, så man får pusten igen.

Gangteknik

På gåhold starter man af og til med en samlende opvarmning, eventuelt med strækøvelser, men det kan foregå efter lyst og behov. Som opvarmning kan man gå i et moderat tempo og gradvist sætte farten op.

Der er ingen særlig gang-teknik. Man går, som man plejer, men typisk hurtigere. Alligevel kan udvalgte justeringer medvirke til, at gåturen går hurtigere og lettere og måske føles mere ubesværet:

  • Rank holdning
  • Skuldrene nede og afslappede
  • Armene afslappede, let bøjede til cirka 45 gr. bøjning
  • Hænderne er afslappede
  • Gang med lange naturlige skridt
  • Sæt foden i med en dynamisk fodrulning, fordel vægten
  • Armene og benene bevæges lineært uden flagrende bevægelser.

Gåture og vandreture

Image
Gåtur med hund.
Gåtur med hund
Af /Henrik Elstrup.

Gang og vandreture er ifølge Idrættens Analyseinstitut nummer 1 på top 10 over danskernes foretrukne motions- og sportsformer foran styrketræning og løb. Det skyldes både, at det er en nem motionsform, og at det er en aktivitet som giver dagslys, frisk luft og mange sanseoplevelser, hvilket alt sammen forbedrer sundheden og humøret.

Man kan gå på egen hånd, med hund, med familie og venner, med en personlig træner eller på hold i en forening eller i fitnessregi.

Man kan også gå med kollegaer. Walking indgår efterhånden ofte i det danske sprog i forbindelse med organiserede gåture, der er blevet populære også som firmamotion målrettet sundhed og trivsel og aktivt møde, hvor man går og taler sammen, walk and talk.

Man kan gå kortere eller længere ture i lokalområdet eller gå lange ture, vandreture, på nogle af de mange nationale vandreruter som fx Hærvejen fra Viborg ned gennem Jylland til Padborg. Dansk Vandrelaug har inspiration til alle typer vandreture på deres hjemmeside.

På gå- og vandreture kan man vælge at benytte stave. Vandrestave kan hjælpe til en bedre balance på lige vej og i uvejsomt terræn. De kan også aflaste knæene, når man bruger den rigtige teknik, hvor armene er aktive og skubber fra med stavene.

Man kan også bruge stave til målrettet motion i form af stavgang eller Nordic walking, hvor man kan øge tempoet og energiforbruget via dynamiske armbevægelser og aktive stavisæt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig