Gang er at gå på sine ben. Det er en basismotorisk bevægelse og menneskets basale måde at komme omkring på. En enkel, miljøvenlig og økonomisk transportform, der desuden er fleksibel og nyttig: På gåben kan man komme steder, der er ufremkommelige på cykel eller i bil. Den eneste ulempe ved gang – der dog kan være en fordel mentalt og socialt – er, at den er mere tidskrævende end andre transportformer.
Faktaboks
- Også kendt som
-
walking, et engelsk udtryk der siden 2010'erne er blevet anvendt i Danmark om planlagte gåture, og fitness walking, om målrettede gå-programmer i motionsøjemed.
Som transportmotion eller mere målrettet motion er gang den enkleste og mest overkommelige metode, der uden forberedelse, faciliteter eller udstyr forbedrer stofskiftekonditionen, kredsløbskonditionen og knoglerne og dermed sundheden.
Gang kræver normalt ikke omklædning eller bad og kan udføres næsten hvor som helst og når som helst, endda ganske gratis.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.