havodder

Havodderen vejer 14-45 kg. Som tilpasninger til dens marine liv har den bagfødder, der minder om baglufferne hos sæler, en ekstremt tæt pels og exceptionelt store lunger.

Pelsen har ca. 100.000 hår/cm². Til sammenligning har mennesker op til ca. 20.000 hår på hele hovedet. Havodderen puster luft ind i pelsen, så den bliver luftig og isolerende, selv når den dykker.

Lungerne er omkring 2-3 gange større end hos landpattedyr af samme størrelse som havodderen. Lungerne virker som en oppustet redningsvest, og sammen med luften i pelsen gør de havodderen i stand til at flyde i overfladen uden at svømme i modsætning til andre oddere.

Den lever hele livet til havs og kommer i modsætning til andre oddere aldrig på land. Den er pletvist udbredt langs Stillehavskysten af Nordamerika så langt sydpå som Californien, USA (og muligvis til Baja California, Mexico) og Asien så langt sydpå som Hokkaido, Japan. Nordpå er den bl.a. udbredt langs Alaskas sydkyst, Aleuterne og Kamtjatka.

Den forekommer ofte langs klippekyster med kelpskove. Kelp er kraftige brunalger, der kan blive op til 50-60 meter lange.

Havodderen lever de fleste steder stort set udelukkende af marine hvirvelløse dyr såsom søpindsvin, muslinger, abaloner og krebsdyr, som den henter på havbunden. Den kan dykke ned til 97 meters dybde under fouragering. Bag forbenene har den en hudfold, der fungerer som lomme. Når den har fået fat på et mindre bytte, gemmer den det i lommen, indtil den kommer op til overfladen.

For at få hul på skallen af hårde byttedyr bruger havodderen stenredskaber. Det foregår, mens den ligger på ryggen i overfladen. Enten kan den lægge byttet på maven og hamre på det med en lille sten, eller den kan placere en stor sten på maven, som den slår byttet imod.

Hos havodderen ser man de allerstørste grupper blandt alle rovdyr. De kan være på op til 2.000 individer og indeholder typisk kun det ene eller det andet køn. Hunner og deres unger ses i sådanne grupperinger året igennem, mens hannerne kun optræder i grupper uden for yngletiden.

Den sover på ryggen med hænderne foldet på brystet eller for øjnene. For ikke at drive bort, mens den hviler sig, vikler den sig ind i kelp i overfladen.

I parringstiden etablerer hannerne territorier, som de forsøger at holde andre hanner ude af. Hunnerne svømmer frit rundt mellem hannernes revirer.

Der går omkring et halvt år fra parringen til fødslen. Dette inkluderer en forlænget drægtighed, hvor hunnen kort tid efter parringen sætter fosterets udvikling på pause i 2-3 måneder. Hunnen får normalt kun én unge ad gangen, den mindste kuldstørrelse man ser blandt oddere. Ungen vejer 1,4-2,3 kg ved fødslen. Odderunger fødes normalt blinde og dækket af en tynd pels, men havodderens unge er usædvanligt veludviklet ved fødslen og fødes med åbne øjne.

I modsætning til andre oddere, hvis unger placeres i en hule, vokser havodderens unge op på maven af sin flydende mor.

Den højeste levetid, man har registreret for havodderen, er 30 år i naturen, hvilket er den højeste alder, man kender blandt oddere. Den forventede levetid er dog noget mindre, 15-20 år for hunner og 10-15 år for hanner.

• oddere