hedonisme

Den traditionelle kritik af psykologisk hedonisme har været, at menneskelig motivation er langt mere mangefacetteret end alene at have fokus på at opnå nydelse og at undgå smerte. Selvom nydelse naturligvis kan motivere mennesker, er der også mange andre forhold, der fungerer som drivkraft for vores handlinger. For eksempel kan vi være moralsk motiveret af et ønske om at hjælpe andre mennesker. I den yderste konsekvens kan mennesker vælge at ofre deres egen liv for, hvad der er til andres bedste (se altruisme).

Som livskvalitetsteori har hedonismen været genstand for mange forskellige former for kritik. Et spørgsmål, der har været genstand for diskussion, er, om nydelse (eller smerte) i sig selv gør vores liv bedre (eller dårligere), eller om nydelsen kun bidrage til at forbedre vores liv, for så vidt som vi ønsker den. Ud fra en såkaldt præferenceteori om livskvalitet, bidrager nydelse i sig selv ikke til at gøre vores liv bedre, men gør det kun, for så vidt som vi ønsker nydelse og får denne præference opfyldt. Forskellen mellem de to forskellige tilgange til livskvalitet viser sig altså i spørgsmålet, om nydelse gør vores liv bedre selv i en situation, hvor vi ikke ønsker nydelse. For hedonisten er svaret på dette spørgsmål bekræftende.

Et andet omdiskuteret spørgsmål er, om det, som hedonister hævder, alene er oplevelser (af nydelser og smerte), der bidrager til vores livskvalitet, uafhængigt af hvordan disse oplevelser knytter sig til forhold i virkeligheden. Hvis man har en nydelsesfuld oplevelse af at have en god ven, men denne person uden ens viden bagtaler en, eller på andre måde opfører sig dårligt mod en, så vil oplevelsen af nydelse ifølge hedonismen alligevel bidrage til, at man får et bedre liv i omgang med personen. Kritikere har dog her anført, at det virker forkert, at bekendtskabet med vedkommende skulle gøre ens liv bedre, selvom man ikke oplever denne persons dårlige opførsel. Det har derfor været foreslået, at nydelse kun gør vores liv bedre, hvis den er autentisk, dvs. hvis det der forårsager nydelsen, har hold i virkeligheden.

Kritikere af denne form for hedonisme har hævdet, at det er svært at underbygge påstanden om, at alene nydelse skulle have værdi i sig selv, og har som modstykke typisk forsvaret en pluralitet af etiske værdier.