heroin

Heroin og kroppens omdannelsesprodukter af dette virker på særlige receptorer (opioidreceptorer) i og uden for centralnervesystemet.

Risikoen ved engangsbrug af heroin er knyttet til rusvirkningerne og indebærer fx ulykker. Indtaget i høje doser vil heroin, afhængigt af brugerens tolerance, kunne føre til respirationsstop og deraf hjertestop og død. Vanlige storforbrugere af heroin kan overleve enkeltdoser, der vil tage livet af ikke-vante, idet der udvikles tolerance for stoffet ved et vedvarende brug. Samtidig brug af alkohol og andre rusmidler sænker tolerancen for overdosis også hos storforbrugere og øger risikoen for respirationsstop. Dødeligheden blandt aktive injicerende heroinafhængige er høj.

Substitutionsbehandling blev forsøgt i USA allerede i 1960'erne, og man har fra samme tidsperiode også i Danmark anvendt metadon i substitutionsbehandlingen til misbrug af opioider. Senere er også buprenorfin blevet taget i brug. Målet er at erstatte rusmidlet med lignende stoffer, der ikke fremkalder rus, og som også forhindrer abstinenssymptomer.

Både metadon (15–60 timer) og buprenorfin (30 timer) har lang halveringstid og vil dermed stimulere opioidreceptorerne med en stabil koncentration af opioid over mange timer. Heroin har derimod kort halveringstid, og ved afhængighed vil der være behov for flere doser dagligt for at undgå abstinenser.

Dødsfald og overdosering kan dog stadig forekomme ved brug af både metadon og buprenorfin. Faren er særlig stor, hvis stofferne bruges i et blandingsmisbrug med alkohol, benzodiazepiner og andre opioider.

• narkotikakriminalitet (heroin)
• opiater
• opioider
• rusmiddelafhængighed
• morfin