incel

Udtrykket "den røde og den blå pille" er en reference til filmen The Matrix (1999), hvor karakteren Morfeus tilbyder hovedpersonen, Neo, valget mellem en rød eller en blå pille. Hvis han vælger den blå pille, vil han forblive uvidende om, at den verden han lever i, er en illusion. Tager han den røde pille, kan han erkende den smertefulde sandhed og bekæmpe konspirationen.

Red and blue pill as in the Matrix

Af W. Carter.

Licens: CC BY SA 4.0

Elliot Rodger dræbte seks og sårede 14 andre i nærheden af University of California i Santa Barbara, den 23. maj 2014. Han efterlod et 140 siders langt manifest, hvori han bl.a. henviste til Isla Vista-morderen og forklarede sine drab på uskyldige mennesker som en retfærdig hævn over dem, der har forhindret ham i at få en kvinde.

Foto fra Elliot Rodgers kørekort, 2014.

California Department of Motor Vehicles.

Licens:

Mere end 20.000 mennesker deltog i Isla Vista-mindehøjtideligheden på Harder Stadium i Santa Barbara, Californien, den 27. maj 2014.

Mindehøjtidelighed for Isla Vista-angrebet

Af Jerelconstantino/Jerelconstantino.

Licens:

En incel er et medlem af den ekstreme online subkultur kaldet "incelsfæren", hvis omdrejningspunkt er frustration over ikke at kunne opnå romantiske og seksuelle relationer til kvinder samt et stort had til kvinder.

Faktaboks

Etymologi: Incel er en sammentrækning af de engelske ord involuntary ('ufrivillig') og celibate ('cølibat').
Også kendt som: incels, incelsfæren

I incelsfæren mener man, at kvinder som følge af feminismen har fået for stor selvbestemmelse over deres krop og deres partnervalg, hvilket gør at mange (særligt uattraktive eller lavstatus-)mænd ikke får en partner. Incels mener, at løsningen på dette er, at kvinders rettigheder og udfoldelsesmuligheder bør rulles tilbage eller begrænses.

Anvendelse og oprindelse

Incels er en del af et det netværk af radikale, kvindehadske onlinefora, som kaldes manosfæren. Incels er manosfærens mest lyssky og ekstremistiske gruppering og er siden 2021 blevet karakteriseret som en trussel, der “kan have karakter af terrorisme” i PETs årlige terrortrusselsvurderinger.

Ordet incel blev oprindeligt brugt af unge, heteroseksuelle mænd, som ikke var i stand til at opnå romantiske forhold til kvinder, om dem selv. Det var en betegnelse for deres identitet som en person i ufrivilligt cølibat.

Begrebet anvendes i dag til at beskrive medlemmerne af det online værdifællesskab kaldet incelsfæren. Deres fælles verdenssyn bygger på, at det er nogle mænds lod at være dømt til et liv uden sex og kærlighed fra kvinder på grund af en række medfødte biologiske træk, som gør, at kvinder fravælger dem på datingmarkedet.

Onlinefællesskabet og ordet "incel" blev oprindeligt opfundet af en canadisk kvinde i 1997, som ønskede at skabe et fællesskab for folk, der var frustrerede over deres udseende, manglende sociale evner og ufrivillige cølibat. Siden 2010 har det dog udelukkende bestået af mænd, som dyrker ekstreme antifeministiske holdninger og voldsfantasier om kvinders undertrykkelse. Incel-ideologien dyrkes i bestemte onlinefora og fællesskaber, hvor incels mødes virtuelt og udtrykker et had til kvinder og til samfundet generelt. I 2020'erne har tankegodset og fællesskaberne bevæget sig ud på mainstream sociale platforme som YouTube og TikTok.

Incels' verdenssyn

Grundpræmissen i incelsfærens verdenssyn er, at kvinders frigørelse nægter mænd adgang til sex, kærlighed og reproduktion. Ifølge incels har kvinders økonomiske og seksuelle frigørelse resulteret i, at de mænd, der ifølge incels er uattraktive, aldrig vil opnå seksuelle og romantiske relationer med kvinder.

Det skyldes ifølge incels (og andre dele af manosfæren), at kvinder fra naturens side er "hypergamiske". Det dækker over en idé om, at kvinder, såfremt de selv kan vælge, altid udelukkende vil vælge de få mænd, der er mest succesfulde og mest fysisk attraktive, og dermed fravælge størstedelen af mænd. Dette verdenssyn kaldes "blackpill".

Incels’ milimeterpræcise hierarki

I blackpill-ideologien sorteres alle mænd efter en ottetrinsskala kaldet "PSL-skalaen" (forkortelsen henviser til de onlinefora, der oprindeligt udgjorde incelsfæren, nemlig Sluthate, Puahate og Lookism).

Her rangeres alle mænd baseret på bestemte milimeterpræcist definerende fysiske karakteristika såsom statur, kæbeparti, hårgrænse, ansigtssymmetri og øjnenes vinkling. De 10-20 %, der ligger højest i hierarkiet, er ifølge incels de eneste, som kvinder vil tilvælge. De resterende 80-90 % af mænd har altså lille eller ingen chance for at blive valgt.

Jo længere nede i hierarkiet man befinder sig, jo lavere er chancen. Hvis man befinder sig under trin 5 på skalaen (kaldet "sub5") eller hvis man ligger omkring trin 5 ("mid-tier normie" eller "MTN"), har man en lav chance, men kan ved hjælp af en bestemt slags udseendeoptimering ("looksmaxxing") opnå en højere placering og dermed øge sine chancer for at blive tilvalgt af kvinder.

Hvis man befinder sig under trin 3 på PSL-skalaen, har man stort set ingen chance og kan dermed betegnes som en "truecel", altså en ægte incel. Hvis man derimod er højere oppe på skalaen og stadigvæk ikke formår at opnå seksuelle og romantiske relationer til kvinder, men kalder sig incel, vil man af miljøet blive betegnet som en "fakecel".

Revolution som løsning

Incel-ideologien bygger på en konspirationsteori, der fungerer som en forsimplet forklaring på en række komplekse problemstillinger og bliver en måde at udtrykke vrede og frustration på. Incel-ideologien hviler på en antagelse om en feministisk sammensværgelse, der bevidst undertrykker og manipulerer med mænd med det formål at erobre og bevare magten over mænd. Feminismen opfattes af mange incels som et angreb på samfundet, som kun kan stoppes gennem en revolution. De mener, at mainstreamsamfundet endnu ikke har opdaget denne undertrykkelse af mænd, men ligger under for konspirationen.

Internt i incelsfæren er der mange forskellige bud på hvad sådan en revolution bør resultere i. Følgende løsningsmodeller er ikke gensidigt udelukkende, og der er på tværs af incelsfæren uenighed om, hvordan disse bør opnås og administreres:

Nogle foreslår såkaldt "sexual marxism" som løsningsmodel – altså en samfundsmodel, hvor kvinders kroppe fra statens side bør ligefordeles mellem mænd for dermed at løse hypergamiproblemet, der ligger til grund for deres ufrivillige cølibat. Nogle tilhængere af denne løsningsmodel foreslår, at der bør være en ligefordeling baseret på kvindens og mandens udseende, så hver mand får tildelt en kvinde med samme "seksuelle markedsværdi" ("SMV") som ham selv.
En anden løsningsmodel, nogle incels foreslår, er at lovliggøre voldtægt for mænd længst nede på PSL-skalaen, så de mænd, der ifølge incels på ingen anden måde kan opnå seksuelle relationer, er undtaget landets voldtægtslovgivning.
En tredje løsningsmodel er, at samfundet igen bør indrettes således, at kvinder gøres økonomisk afhængige af mænd. Dermed vil kvinder i praksis ikke have muligheden for at fravælge ægteskabelige og seksuelle relationer med mænd.
En fjerde løsningsmodel er "tvungen monogami". Det dækker over, at det kulturelt bør være så stigmatiserende for kvinder at have flere seksuelle eller romantiske partnere gennem livet, at det afskrækker dem fra det. Dermed vil færre mænd blive fravalgt af kvinder, og det vil naturligt skabe en mere afbalanceret fordeling af, hvem der til- og fravælges. Denne løsningsmodel skal samtidig sørge for, at flere kvinder forbliver jomfruer indtil ægteskabet. Ønsket om denne løsningsmodel deles af flere af manosfærens grupperinger og aktører.

Disse løsningsmodeller var tidligere forbeholdt lukkede, lyssky incelfora, men de er i 2020'erne også blevet en del af det incel-tankegods, man kan møde på mainstream digitale platforme som YouTube og TikTok.

Vold som løsning

I den radikaliserede udgave af incel-ideologien bliver voldsfantasierne og ønsket om revolution omdannet til terrorhandlinger på uskyldige. Gerningsmændene vil råbe samfundet op og straffe kvinder samt mænd, der har forhold til kvinder.

Incels voldsomme had til kvinder har været drivkraften bag en række angreb og skyderier i blandt andet USA og Canada. Det mest kendte er det såkaldte Isla Vista-angreb i Californien i 2014, hvor den 22-årige gerningsmand, Elliot Rodger (1991-2014), dræbte seks og sårede 14, inden han tog sit eget liv. Et andet kendt angreb foregik i Canada den 23. april 2018, hvor Alek Minassian (født 1992) kørte en varevogn ind i en gruppe mennesker i Toronto, hvorved han dræbte ti og sårede 15. Elliot Rodger og Alek Minassian bliver ofte dyrket som helte i incelsfæren. Her er de udråbt til martyrer og omtales som "saints".

Den 3. februar 2022 blev en 27-årig mand fra Hobro dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Manden, der i flere år havde været aktiv på internetfora for incels, blev først i byretten fundet skyldig i at planlægge flere drab og skoleskyderier. I 2023 blev han imidlertid frifundet for planlægning af masseskyderi i Vestre Landsret, da det blev vurderet, at hans planer var for urealistiske og hypotetiske.

Forskningen peger på, at det langt fra er alle, der associerer sig med ideologien og dyrker kvindehad online, der er voldsparate.

Psykologien bag incels

Incel-ideologien bygger på en maskulinistisk forestilling om den stærke mand, der erobrer og tager de kvinder, han vil have. Men kvinder nægter ifølge denne opfattelse incels adgang til bestemte goder såsom fysisk kontakt, fordi disse mænd er underlegne fysisk og socialt. Ifølge incels bør alle mænd have adgang til sex med kvinder, fordi sex anses som en rettighed for mænd.

Den manglende mulighed for forhold til kvinder resulterer i en følelse af mislykkethed og uretfærdighed, som incels bekræfter hinanden i i onlinefora og fællesskaber på internettet. Magtesløsheden, selvhadet og følelsen af at være nægtet adgang til romantiske forhold omdannes til et voldsomt had til kvinder og feminisme, som kommer til udtryk i voldsfantasier.

Incel-terminologi

Med til incel-ideologien hører en særlig sprogbrug i form af en række nedsættende eller hadefulde slangudtryk. Det interne sprog er med til at styrke fællesskabet.

Blackpill (den sorte pille) er betegnelsen for incels’ grundideologi. Hvis man "tager den sorte pille" og dermed bliver "blackpilled", er det et udtryk for, at man har indset, at verden er styret af kvinder og feminister på en måde, der undertrykker mænd. Her accepterer man en præmis om, at man som (særligt uattraktiv eller lavstatus-)mand er håbløst dårligt stillet i dette system, da man blandt andet fratages retten til sex, romantisk kærlighed og reproduktion. Blackpill-ideologien danner grundlaget for incelsfærens ekstremistiske tankegods og bruges blandt andet til at retfærdiggøre vold og fratagelse af kvinders rettigheder. (Blackpill er en særlig version af den bredere manosfæres grundideologi ‘red pill’, som er en analogi baseret på The Matrix-filmene.)
Femoid (ofte forkortet "foid") er et af de stærkt nedsættende ord, incels bruger om kvinder. Femoid står for "female android" – altså en kvindelig robot – og refererer til kvinder som værende både ikke-menneskelige og følelsesløse, men samtidig ekstremt magtfulde. Andre stærkt nedsættende synonymer for kvinder i incelsfæren inkluderer "roastie" (som refererer til kvindens vulva og en antagelse om, at den ændrer udseende, hvis hun har haft flere sexpartnere) eller "toilets" (som refererer til, at kvinder blot er objekter, der bør bruges).
Chads er en betegnelse for de mænd, der befinder sig øverst i hierarkierne derfor tilvælges af kvinder. De er kendetegnet ved et milimeterperfekt udseende, stor succes og hypermaskulinitet. En Chad er som udgangspunkt en hvid mand. Mænd øverst i hierarkiet kan også kaldes "Gigachads" eller "True Adams". Der er også etnicitets-bestemte ord for Chads, fx. "Tyrone" for en sort mand øverst i hierarkiet.
Stacys er en betegnelse for det kvindelige modstykke til Chads. En Stacy er hyperfeminin, attraktiv og helt utilgængelig for den gennemsnitlige mand, og er som udgangspunkt hvid.
Beckys er gennemsnitlige kvinder hvad angår udseende og seksuel appel. Der skelnes mellem mindre attraktive Beckys, kaldet "mid-tier Becky" og mere attraktive Beckys, kaldet "high-tier Becky".
Normies er alle "normale mennesker", også beskrevet som "fårene", der følger ’hyrden’ og gør, hvad mainstreamsamfundet dikterer. Normies har ikke erkendt sammensværgelsen, hvor kvinder undertrykker mænd. Ifølge incels må normies betragtes som medskyldige i konspirationen og opfattes derfor også som fjender. Mandlige normies kan også kaldes "cucks" eller "bluepillers".

Omfang og udbredelse

Det er vanskeligt at vurdere incel-fænomenets omfang eller at estimere antallet af radikaliserede incels, da fællesskabet dyrkes virtuelt i anonyme internetfora og på platforme, hvor udefrakommende ikke har adgang. En rapport fra Center for Digital Pædagogik fra 2020 identificerede 850 incels fra de nordiske lande. Næstflest var fra Danmark.

Der er ikke lavet en lignende opdateret optælling siden 2020, men undersøgelser viser, at incelsfæren i mellemtiden er vokset eksplosivt. En undersøgelse fra Center for Digital Pædagogik fra 2025 viser blandt andet en markant stigning i antallet af medlemmer af to af de store internationale incelfora. Siden da har medlemsantallet fortsat oplevet en markant vækst baseret på foraenes egne opgørelser. Tilstrømningen af medlemmer og udbredelsen af tankegodset skyldes ifølge Center for Digital Pædagogiks undersøgelse Incelfællesskaber i Stor Vækst blandt andet, at ord og begreber fra incelsfæren i senere år er begyndt at florere og opnå popularitet på sociale medier.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Undersøgelse fra Center for Digital Pædagogik: "Incel-fællesskaber i stor vækst", april 2025.
Rapport fra Center for Digital Pædagogik: "The Angry Internet", 2020.
Center for Terroranalyse: "Vurdering af terrortruslen mod Danmark", marts 2022.

Videre læsning

Ging, D.: "Alphas, Betas, and Incels: Theorizing the Masculinities of the Manosphere". Men and Masculinities. SAGE. 22 (4), side 638-657, 2017.
Krüger, S.: "Goatse & tubgirl. Mannlige online-subkulturer og deres hatobjekter", Arr 3., 2019.
Sugiura, L.: The Incel Rebellion: The Rise of the Manosphere and the Virtual War Against Women. Bingley: Emerald Publishing Limited, 2021.
Thorup, M.: Antifeminisme. Kvindehad i lighedens tidsalder. Aarhus: Antipyrine, 2020.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Køn og internet

Rikke Peters

ph.d. i idéhistorie, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole