innovation

Innovation er forskellig fra tilfældige ad hoc-ændringer, der ikke formaliseres som mere vedvarende forandringer (som når man justerer sin adfærd lidt i situationen); og innovation forstås samtidig som markante forandringer eller spring i den måde, problemer defineres og løses på i en organisation, på markedet eller i samfundet. De markante forandringer kan dog både have karakter af mindre forandringer, såkaldte inkrementelle innovationer, eller større strategiske forandringer, såkaldt radikal innovation. Et eksempel på en mindre forandring er udvikling af eksisterende motorer til benzindrevne biler, så de får en bedre benzinøkonomi, mens en radikal forandring kunne være indførelse af elektriske biler. Men selvom innovationer er strategiske eller radikale, består de altid af mange små forandringer i forsynings- og værdikæden, og det tager tid at udvikle og tilegne sig dem i befolkningen.

Begrebet innovation har en lang historie, der går helt tilbage til antikken. I dag er begrebet blevet indarbejdet i dele af den økonomiske teori. Innovation, ofte forstået som teknologisk innovation, bruges i økonomisk teori til at forklare økonomisk udvikling og vækst. Joseph Schumpeter (1883-1950) anses for at være den første, der pegede på betydningen af teknologiske forandringer for økonomisk udvikling. I sin bog, The Theory of Economic Development (1911, da. Teori om økonomisk udvikling), beskriver han, hvordan iværksættere, der udvikler ny teknologi, skaber økonomisk udvikling. Iværksættere definerer han som særlige psykologiske typer, der har en særlig viljestyrke og drivkraft, som gør det muligt for dem at ændre tingenes tilstand, mens flertallet af befolkningen er fanget i en travl hverdag.

Schumpeter var også opmærksom på, at innovation både fornyr men også “ødelægger” noget, hvilket han kaldte kreativ destruktion. I sit senere forfatterskab blev Schumpeter opmærksom på, at det ikke kun er viljestærke iværksættere, der skaber forandring, men også forsknings- og udviklingsafdelinger i store virksomheder. Innovationsforskningen skelner i dag mellem forskellige mønstre for innovation; noget er iværksætterdrevet, og noget er rutinemæssigt og forsknings- og udviklingsdrevet. Forskningen har også bemærket en tendens mod mere åben innovation, hvor mange aktører (inden for og uden for en organisation) frembringer nye løsninger gennem konkurrence og/eller samarbejde. Lukket innovation er derimod en form for innovation, hvor virksomheden holder kortene tæt til kroppen og udvikler innovationer inde fra og ud.

Schumpeter fokuserede udelukkende på radikale forandringer, der skaber markant økonomisk udvikling. Han definerede innovation som gennemførelsen af nye kombinationer (dvs. nye kombinationer af arbejde og teknologi). Schumpeter skelnede mellem forskellige typer af innovation:

• nye goder (produkter)
• nye produktionsmetoder
• nye markeder
• nye ressourcer
• nye organisationer

I dag skelner man i forlængelse heraf mellem:

• produktinnovation
• procesinnovation
• markedsinnovation
• organisatorisk innovation

Der er udviklet spørgeskemaundersøgelser, bl.a. det europæiske Community Innovation Survey, der måler på disse innovationers udbredelse i virksomheder. Dertil kommer forretningsmodelinnovation, dvs. udvikling af en virksomheds overordnede forretningsmodel, eksempelvis at tilbyde “billig transport til tiden”. Der findes også andre typer innovation i forskningen, fx konceptinnovation og retorisk innovation. Konceptinnovation handler om udvikling af et nyt syn på virksomheder, eksempelvis at de skal være “bæredygtige”. Retorisk innovation er en ny måde at tale om virksomheder på, eksempelvis at medarbejdere skal være forandringsparate og projektorienterede.

I udgangspunktet har man igennem mange år sat lighedstegn mellem innovation og teknologisk innovation. For eksempel er elektriske biler anskuet som en teknologisk innovation. Men forskningen viser også, at mange aspekter af innovation både handler om udvikling af noget materielt, men lige så meget om udvikling af nye services, der indgår i økonomiske systemer for at skabe værdi for nogen. En elektrisk bil består af selve bilen, men også viden, ladestandere, veje, broer, bilforhandlere, markedsføring, køreskoler, menneskelig adfærd og meget mere. Derfor er der bl.a. opstået en forskning om innovation i service, som sætter fokus specifikt på servicedelen. Men der er også en voksende erkendelse af, at det er nødvendigt at anskue innovation mere holistisk med fokus på værdiskabelse og de fornyende elementer, der indgår i den praktiske værdiskabelse hos brugere og borgere. Et eksempel herpå er nyere forskning, som i stedet for produkt- eller procesinnovation taler om praksis-innovation, altså at innovation handler om udvikling af værdiskabende/værdiødelæggende praksisser, og om hvordan disse bliver accepteret eller afvist. Eksempel på en ny praksis kunne være en praksis for bæredygtig turist-adfærd (eksempelvis holde ferie i nærområdet), som turister skal tage til sig og udøve, men også kan kritisere og udvikle.

Forskningen om service har været med til at klargøre, at medarbejdere og interaktionen mellem medarbejdere og kunder spiller en stor rolle for innovation. Medarbejdere kender både kundernes behov og virksomhedens strategi og kapacitet. Derfor har de særlige forudsætninger for at udvikle samskabelse med brugere. Medarbejdere skal understøttes af ledelsen, men ledelsen skal også guide medarbejderne i forhold til virksomhedens strategi.

Medarbejderskabte innovationer kan være ganske små inkrementelle innovationer, hvor medarbejdere løser problemer på stedet med forhåndenværende ressourcer – såkaldt bricolage. Særligt i små virksomheder, servicevirksomheder og offentlige og sociale virksomheder, der ikke har afsat mange ressourcer specifikt til forskning og udvikling, kan sådanne praktiske medarbejderdrevne bricolage-innovationer have stor betydning for værdiskabelsen i forhold til kunder eller borgere. Nogle af disse små bricolage-innovationer kan dog over tid vokse sig store og blive til mere gennemgribende og formaliserede innovationer. For eksempel kan bricolage-innovationer, hvor sygeplejersker finder nye måder at tilføre ilt til babyer, formaliseres til større teknologiske innovationer eller organisatoriske processer, som har konsekvenser for mange menneskers værdiskabelse.

I den anden ende af skalaen findes såkaldte missionsdrevne innovationer. Samfundets aktører kan opstille større missioner, for eksempel grøn omstilling, som mange aktører arbejder sammen om at definere og adressere. Politikere kan skabe forsknings- og udviklingsprogrammer omkring sådanne missioner, og heraf opstår drypvist forskellige projekter, løsninger og løsningsmodeller, som tilsammen bidrager til at opfylde missionen helt eller delvist.

Endelig er der særlige forskningstraditioner om social og offentlig innovation. Disse er innovationer rettet mod at skabe social og offentlig værdi. Sociale innovationer kan være lokale værdiskabende initiativer skabt gennem en social proces, som involverer de berørte borgere, eksempelvis i et boligområde. Offentlig innovation er mere typisk drevet af offentlige ledere og medarbejdere, men er også ofte samskabt med borgere. De er sat i et politisk system og indebærer administrative, demokratiske og magtmæssige aspekter. Offentlige innovationer er omdiskuterede, fordi folk har forskellige interesser i dem og holdninger til dem. De angår ofte såkaldte “ondartede problemer”, som ikke har nogen simpel løsning, fx børns skolegang, kriminalitet eller ældreomsorg.

• marked – økonomisk begreb
• bricolage