Junker, (af mnty. junkher, ordret 'ung herre'), tysk adelstitel, anvendt siden middelalderen om unge fyrster og fra 1800-t. brugt, ofte nedsættende, som betegnelse for godsejere i de gamle preussiske kerneområder øst for Elben. Junkerne var gennem århundreder den mest magtfulde sociale gruppe i Preussen/Tyskland takket være deres magt over de afhængige bønder og deres ledende positioner inden for hær og administration og i det politiske liv. Især hos socialliberale tyske historikere er junkernes dominans i 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. blevet bedømt som et væsenligt led i en særlig tysk autoritær tradition, der hjalp nazisterne til magten i 1933.