kathak

Der findes tre stilarter, eller skoler, gharana: Jaipur gharanaen, en abstrakt, maskulin stil, udviklet under Rajputregenterne i Rajastan i 1700-tallet og konsolideret i midten af 1800-tallet under Shivatilbederen Bhanuji.

Lucknow gharanaen udvikledes på initiativ af nawaben af Oudh, Wajid Ali Shah, der selv var en meget kompetent danser og musiker, og som inviterede dansere fra Rajastan og Delhi til sit hof. Stilen tager udgangspunkt i Krishnas kærlighedseventyr og er en romantisk, feminin stil, som med ynde, dekorative positioner og lyrisk udtryksfuldhed lægger vægt på bhava, de forskellige sindsstemninger.

Janki Prasad gharanaen blev grundlagt i 1700-tallet af danseren Janaki Prasad fra Jaipur, men udvikledes i Benares. I denne stil lægges der vægt på ynde og præcision, og der danses langsomt og i middeltempo. De hasta mudraer, der anvendes i kathak, har deres helt egen dialekt, som ikke hviler på sanskritkilderne.

Fra 1930'erne blev kathak til scenekunst med handling ofte inspireret af sanskritdramaet. Nogle koreografer har forsøgt at blande Jaipur- og Lucknowskolerne for at skabe en fuldstændig kathak-form. Der bliver ligeledes eksperimenteret med nye bevægelses- og musikudtryk.

• sanskritdrama
• Indiens teater og dans
• Indiens musik
• Indiens litteratur
• hinduisme