mekanoreceptor

Nogle frie nerveender reagerer blandt andet på kraftig deformation af huden og har betydning for smerteopfattelsen, mens andre reagerer på varme eller kulde. Merkel-celler sidder i den øverste del af læderhuden (dermis), og her finder man også Meissner-legemer. Meissner-legemer er hurtigt adapterende og er meget følsomme for vibration og let berøring. Merkel-celler har ringe adaptation og er følsomme for let tryk. Meissner-legemer og Merkel-celler findes i størst koncentration i fingerspidser og læber.

Dybere i læderhuden findes Ruffini-legemer, der adapterer langsomt. De er følsomme for dybt tryk og stræk af huden. Dybt i læderhuden og i underhuden er der også Pacini-legemer (også kendt som Vater-Pacini-legemer), der adapterer hurtigt, og som har betydning for opfattelsen vibration og tekstur af overflader. De findes i stor koncentration i håndflader/fingre og i fodsål/tæer, hvor de antages at give information om tryk, og så finder man dem desuden i sener og ledkapsler, hvor de har betydning for stillingssans.

Der er sjældent eller aldrig en en-til-en sammenhæng mellem en type af mekanoreceptor og en bestemt sanseoplevelse. En sanseoplevelse er i reglen resultatet af en blanding af input fra flere typer af mekanoreceptorer. En undtagelse herfra er Krause-legemer, der stort set udelukkende findes i klitoris, i skedevæggen og i penis. De reagerer optimalt på vibration med en frekvens på 40-80 svingninger per sekund (samme frekvens som en del sex-legetøj vibrerer med), og stimulering giver intens seksuel lystfølelse. I dyreforsøg er det vist, at Krauselegemer er nødvendige for ejakulation.

• sanser
• receptor
• hud