Mini mental status er verdens mest anvendte metode til undersøgelse af hjernens funktion. Undersøgelsen bruges, når der skal screenes for eller følges op på mennesker med demenssygdomme. Mini mental status forkortes MMSE.

Faktaboks

Også kendt som

Mini Mental Examination (engelsk), MMSE (forkortelse)

Udførelse af MMSE

Image
Ved en mini mental status skal testpersonen bl.a. tegne en kopi denne figur.

MMSE tager kun få minutter at gennemføre, og består af en kombination af spørgsmål, præsentation af genstande, der skal navngives og en kopiering af en figur.

MMSE er et standardiseret ark med 30 opgaver, som tester de kognitive funktioner; hukommelse, orientering, koncentration, og konstruktionsevne.

Point ved mini mental status

En normal MMSE giver 30/30 point. Jo lavere personen scorer på testen, jo hårdere ramt af er de kognitive funktioner, fx ved demenssygdomme. En score under 24 indikerer kognitivt svigt.

Udvikling og betaling

MMSE er amerikansk og var ikke originalt udviklet til at diagnosticere demens. I dag kræver det at man betaler en licens for at bruge testen.

Dansk alternativ

I Danmark har Videnscenter for Demens udviklet et dansk screening redskab, kaldet BASIC, som har højere træfsikkerhed end MMSE. BASIC anbefales nu brugt i almen praksis til screening for demenssygdomme.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig