parasit

Parasitiske organismer kendes fra omtrent alle hovedgrupper af levende organismer, bl.a. er ikter en hel klasse af snylteorme, bændelorme en klasse og kradsere en række af indvoldsorme, og store grupper blandt fx rundorme og encellede organismer som bakterier og flagellater er parasitter.

Blandt planter forekommer der også parasitisme, fx planterne silke og skælrod, der kræver næring fra værten, mens mistelten kun optager vand og salte fra værten (se også snylteplanter og snyltesvampe).

Også hvirveldyr kan være parasitter, fx gøgen, der udnytter mindre sangfugle til udrugning af æg og opfostring af ungen; dette kaldes socialparasitisme. Virus opfattes normalt ikke som organismer, men de formerer sig ved, som parasitter, at snylte på stofskiftet inde i organismer.

Parasittens bygning er tilpasset dens levevis. Der kan være tale om reduktion af lemmer, udvikling af strukturer til fastholdelse (sugeskåle og kroge) og en total udviskning af kropsopdelingen. Et eksempel er rodkrebsen (se rankefødder), der findes hos bl.a. strandkrabben, hvor den kun erkendes udvendigt som en blød udposning; inde i krabben er den rodnetlignende forgrenet. I det tidlige larvestadium inden parasitlivet er rodkrebsen en typisk fritsvømmende krebsdyrlarve.

Der kan skelnes mellem:

• ektoparasitter, der findes på overflader, fx lopper og lus, og
• endoparasitter (entozoer), der lever inde i værtsorganismen, fx bændelorme, amøber og Toxoplasma (se toksoplasmose).

For parasitten er det optimalt, at parasit og vært er velafbalanceret i forhold til hinanden, idet det er ugunstigt for parasitten at ødelægge sit eget levested. I de fleste parasit-vært-forhold kan små forskydninger medføre værtens død; fx hvis der kommer for mange parasitter i værten, eller værten på anden måde svækkes. Det kan også ske, at værten vha. sit immunforsvar får elimineret parasitterne.

Mange parasitter udnytter i deres livsløb to eller flere værter. Slutværten for den store leverikte er koen, og mellemværten er en snegl, hvor en del af den komplicerede udvikling sker. I andre tilfælde føres parasitten aktivt fra vært til vært vha. en såkaldt vektor, en mellemvært; et eksempel er mygs overførsel af malariaparasitten.

Parasitter producerer som regel et meget stort antal afkom. Dette hænger sammen med det komplicerede livsløb med værtsskifte og dermed mulige store spild.

• parasitisme
• ektoparasit
• endoparasit