probiotika

Vandkefir, kraut, kimchi, kombucha og kvass. Specifikke probiotiske mikroorganismer bruges til at fermentere de forskellige typer af føde- og drikkevarer.

Fermenterede føde- og drikkevarer

Af Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Probiotika er levende mikroorganismer, der i tilstrækkelige mængder kan have helbredsmæssige effekter. Helbredseffekterne af probiotika varierer, alt efter hvilken type af mikroorganisme der er tale om, og de omfatter bl.a. modvirkning af diarré, beskyttelse mod tarminfektioner og forbedret tilstand i tarmene, herunder lindring af ubehag, smerter og oppustethed. Visse typer kan også have effekter uden for tarmene, herunder i mundhulen, på huden og i vagina. Probiotika findes i forskellige fødevarer, enten naturligt eller tilsat, og som kosttilskud.

Faktaboks

Etymologi: Ordet kommer af pro- 'til fordel for' og en afledning af græsk bios 'liv'. Ental: probiotikum
Også kendt som: mælkesyrebakterier

Typer af probiotika

Lactobacillus- og Bifidobacterium-arter udgør de mest udbredte probiotiske mikroorganismer. De findes naturligt i fermenterede fødevarer og i tarmens mikrobiota. Slægten Lactobacillus blev i 2020 opdelt i 25 forskellige slægter, som alle stadig hører under den taksonomiske familie Lactobacillaceae, og som alle er mælkesyrebakterier. Andre probiotiske mælkesyrebakterier omfatter slægter som Streptococcus, kaldet streptokokker på dansk, som også findes i fermenterede mejeriprodukter som yoghurt, skyr, kefir og ost. Disse arter er ikke sygdomsfremkaldende som andre streptokokker er kendt for. Lactococcus, som typisk findes i tykmælk, kærnemælk og ost, er en anden velkendt slægt af probiotiske mælkesyrebakterier. Nogle probiotiske mikroorganismer stammer fra miljøet, herunder den spore-formende bakterieslægt Bacillus og gærarten saccharomyces boulardii.

Næstegenerations-probiotika

Næstegenerations-probiotika betegner mikroorganismer, der findes naturligt i tyktarmen, hvor de spiller en vigtig rolle. De har desuden typisk dokumenterede terapeutiske egenskaber. Næstegenerations-probiotika er svære at dyrke og producere, fordi de er følsomme overfor ilt, og de er derfor besværlige og dyre at kommercialisere.

Begrebet har ingen officiel definition eller reguleringsmæssig status som produkt. Det bruges primært til at adskille de klassiske probiotiske stammer fra tarmbakterier, der spiller en vigtig rolle i tarmene men er svære at producere kommercielt. Et centralt eksempel er bakterien Akkermansia muciniphila, som indgår naturligt i tarmens mikrobiota og bidrager til vedligeholdelse af tarmene, fx ved at styrke tarmvæggen og modvirke inflammation.

Mælkesyrebakterier og probiotika

Yoghurt og andre fermenterede mejeriprodukter indeholder ofte mange probiotiske mikroorganismer. Visse stammer kommercialiseres og sælges som kosttilskud.

Yoghurt, drikkeyoghurt og probiotisk kosttilskud i kapselform.

Af Science Photo Library/Sciencephotolibrary/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Begrebet mælkesyrebakterier anvendes ofte som synonym for probiotika, men det er ikke alle mælkesyrebakterier, der har probiotiske egenskaber, og omvendt findes der probiotiske mikroorganismer, som ikke er mælkesyrebakterier.

Probiotiske helbredseffekter

De fleste probiotika indtages oralt som en del af kosten eller som kosttilskud. De passerer gennem mave-tarm-kanalen, hvor de midlertidigt indgår i tarmens mikrobiota. I tarmene kan probiotika give positive effekter lokalt eller påvirke andre steder i kroppen. Probiotika kan også påføres direkte andre steder på kroppen.

De specifikke helbredseffekter af probiotika varierer, afhængig af hvilken specifik mikrobiel stamme der er tale om, hvor den administreres henne og i hvilken dosis. Det er et aktivt forskningsfelt, og der findes effekter af specifikke probiotika, som er påvist i enkelte eller mindre forskningsstudier, men som ikke er veldokumenterede nok til, at der er dannet konsensus om dem. Derfor findes der påstande om gavnlige effekter af probiotika, der er baseret på videnskabelige studier, som ikke er bredt anerkendte.

Helbredseffekter i tarmene

Probiotika anvendes især til at afhjælpe symptomer forbundet med lidelser i tarmene, fx oppustethed, mavesmerter og ustabilt afføringsmønster. Afhængig af stammen kan de:

modvirke og forkorte varigheden af diarré forsaget af tarminfektioner eller antibiotika
nedsætte risikoen for tarminfektioner
lindre symptomer ved inflammatoriske tarmsygdomme, som pouchitis eller IBD, dog uden at virke som egentlig behandling
lindre symptomer på laktoseintolerans
påvirke immunforsvaret via tarmene, som bl.a. kan reducere risiko eller varighed af infektioner i de øvre luftveje

Helbredseffekter uden for tarmen

Nogle probiotiske stammer virker uden for tarmene, hvor de giver helbredseffekter direkte på det pågældende sted. De anvendes bl.a.:

i mundhulen, hvor de kan reducere mængden af sygdomsfremkaldende bakterier og bidrage til forebyggelse af karies og infektioner. Findes typisk som sugetablet.
på huden, hvor de kan styrke hudens barriere og modvirke inflammation, eksempelvis ved akne og eksem. Findes som creme eller gel.
i vagina, hvor de opretholder den naturligt lave pH-værdi og nedsætter risikoen for urinvejsinfektioner. Typisk som creme eller gel med Lactobacillus-arter.

Kommercialiseret probiotika

Probiotika som kosttilskud kommercialiseres og sælges af firmaer, som ejer rettighederne til den pågældende mikroorganisme gennem patent eller varemærke. Probiotiske kosttilskud produceres industrielt ved fermentering i store tanke, hvorefter mikroorganismerne tørres og forarbejdes til pulver, som typisk tilsættes til kapsler.

Historisk baggrund

I slutningen af 1800-tallet påviste Louis Pasteur mikroorganismers rolle i fermentering. Han lagde derved grundlaget for, at de ikke kun er sygdomsfremkaldende, men også kan have andre og potentielt gavnlige funktioner.

I begyndelsen af 1900-tallet beskrev mikrobiologen Ilya Ilyich Mechnikov (1845-1916, også kendt under navnet Élie Metchnikoff), at mikroorganismer kan have gavnlige egenskaber for mennesker. Han havde observeret, hvordan bulgarske bønder havde en usædvanlig lang levealder taget deres omstændigheder i betragtning, hvilket han koblede sammen med deres indtag af fermenteret mælk, der indeholdt høje mængder af mælkesyrebakterien Lactobacillus bulgaricus.

Omtrent samtidigt opdagede og isolerede Henry Tissier (1866-1926) bakterien Bacillus bifidus (senere omdøbt til Bifidobacterium bifidum). Han foreslog, at bakterien kunne gives terapeutisk for at kurere diarré hos børn. Han testede ikke selv denne teori, som efterfølgende studier dog har dokumenteret.

Ordets oprindelse

Ordet probiotika blev introduceret i 1953 af Werner Kollath, som brugte ordet på tysk probiotisch til at beskrive ’aktive stoffer, som er nødvendige for et sundt livsforløb’. Definitionen er efterfølgende blevet ændret af flere omgange. Ordets moderne betydning blev fastlagt og globalt anerkendt i 2001 af sundhedsorganisationen WHO.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tarmens mikrobiologi

Anders Meyer Torp

ph.d. i tarmens mikrobiologi