stilleben

Genstandene i et stilleben kan fungere som symboler, hvor blomster kan henvise til skønhedens og livets forgængelighed, frugt kan symbolisere overflod, sanselighed eller forfald. Et kranium, et timeglas eller et udbrændt lys forbindes med vanitas og menneskelivets kortvarighed, hvorimod brød, vin og kar kan have kristen eller liturgisk betydning. Bøger, musikinstrumenter og kunstgenstande kan henvise til lærdom, kunst, musik eller social status.

I et vanitas-stilleben bliver den materielle rigdom således ledsaget af en påmindelse om, at alt jordisk er forgængeligt.

Stillebenet giver kunstneren mulighed for at undersøge maleriets egne virkemidler: hvordan lys falder på en overflade, hvordan metal og glas reflekterer omgivelserne, eller hvordan forskellige teksturer kan illuderes på en plan billedflade. Det er også en genre, hvor kunstneren frit kan manipulere tid og natur, for eksempel kan en buket, malet af for eksempel Ambrosius Bosschaert d.æ., gengive blomster, der i virkeligheden ikke blomstrer samtidig.

I moderne kunst blev stillebenet videreført, men ofte uden den traditionelle moraliserende symbolik. I 1700-tallet var J.-B.S. Chardin en af genrens mest fremtrædende repræsentanter. Paul Cézanne brugte frugt og kar til at undersøge rum og perception, mens kubistiske kunstnere som Giorgio Morandi, Picasso og Braque anvendte hverdagsgenstande til at opløse det traditionelle perspektiv. I Danmark har for eksempel Vilhelm Lundstrøm og Niels Strøbek, dyrket stilleben som udgangspunkt for eksperimenter med form, farve og udtryk.

• blomstermaleri
• trompe l'œil