Syrning er sænkning af pH i fødevarer for at øge deres holdbarhed, for at fremme dannelse af smag og aroma eller for at fremme proteinudfældning ved ostefremstilling.
Syrning kan foretages kemisk ved tilsætning af syre i form af eddike, der indeholder eddikesyre, eller ved tilsætning af syredannende stoffer som GDL, glukono-delta-lakton, der langsomt danner glukonsyre ved hydrolyse. Syrning kan også foretages mikrobiologisk ved spontan fermentering eller ved fermentering efter tilsætning af starterkulturer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.