vaskulitis

Vaskulitis i hud på læg og arm.

Vaskulitis

Af Ukendt/Khetan P, Indian J Med.Res. (2012).

Licens: CC BY NC SA 3.0

Vaskulitis er en fælles betegnelse for en række sygdomme med betændelse (inflammation) i blodårer, oftest pulsårer, arterier (arteritis). Årsagen kan være infektion, allergi eller en reumatisk betændelse, hvor kroppen angriber sig selv. Det er sidstnævnte type, reumatisk vaskulitis, som omtales her.

Faktaboks

Etymologi: Ordet kommer af latin vasculum 'lille kar' og græsk -itis 'betændelse'.
Også kendt som: karbetændelse, blodårebetændelse, blodkarinflammation, vaskulitsygdom, vasculitis

Typer af vaskulitis

Vaskulitis-sygdommene kan inddeles på forskellige måder, men almindeligt er at gøres det efter størrelsen på de angrebne blodårer.

Nedenfor er angivet de vigtigste vaskulitsygdomme delt ind efter størrelse af de angrebne blodårer, og i parentes er angivet nogle karakteristika ved de enkelte sygdomme.

Store blodårer

Arteritis temporalis (ældre personer, hovedpine, ømhed i skalpen, risiko for blindhed)
Takayasus sygdom (unge personer, ligner arteritis temporalis, men typisk ikke så mange symptomer fra hovedet)

Mellemstore blodårer

Polyarteritis nodosa (PAN) (der kan være symptomer fra mange forskellige dele af kroppen, forbundet til leverbetændelse type B)
Kawasakis sygdom (små børn, involverer slimhinder, lymfeknuder og hud)

Små blodårer

Granulomatose med polyangiitis (GPA) (tidligere kaldt Wegeners granulomatose, rammer særligt nyrer, lunger og bihuler. Har høj dødelighed, hvis sygdommen ikke behandles)
Eosinofil granulomatose med polyangiitis (EGPA) (tidligere kaldt Churg-Strauss vaskulitis, nerver, lunger og bihuler, forbundet med allergiske sygdomme)
Mikroskopisk polyangiitis (MPA) (rammer særligt nyrer og lunger)
Henoch-Schönleins purpura (mest børn, rammer hud, nyrer og mave-tarm-kanal)

Forekomst

Enkelte vaskulitis-sygdomme forekommer blandt børn, men de fleste forekommer kun blandt voksne.

Arteritis temporalis er den hyppigste reumatiske vaskulitis med en årlig hyppighed af nye tilfælde på omtrent 250 per million personer over 50 år. Henoch-Schönleins purpura er også ret almindelig med årlig hyppighed på omtrent 135 per million børn. De andre vaskulitis-sygdomme er meget sjældnere med årlige hyppigheder på under 10 per million.

Årsager og sygdomsmekanisme

Ved den reumatiske vaskulitis angriber kroppens immunsystem og/eller inflammationssystem væggen i kroppens egne blodårer. Der udvikles en betændelsestilstand i blodkarrenes væg, der hæver og derved forsnævres lysningen i blodåren, og blodgennemstrømningen forstyrres. Når blodforsyningen til et organ hæmmes, kan der opstå iltmangel-skader i organet. Alle organer kan blive påvirkede af vaskulitis, men typisk er nyrer, lunger, hud og nerver involverede i forskellig grad ved forskellige vaskulitis-sygdomme.

Symptomer på vaskulitis

Vaskulitis viser sig ofte dels ved almensymptomer, dels ved symptomer fra de involverede organer.

Almensymptomer omfatter typisk træthed, vægttab, nattesved og feber. Symptomerne fra de involverede organer kan fra starten være tydelige, fx i huden med sår eller udslæt. Andre organinvolveringer er ofte mindre oplagte i starten, fx i nyrerne.

Diagnose og undersøgelser

I blodprøver vil der ofte ses forhøjelse af betændelsesprøven CRP. Dette siger ikke noget om hvilken type vaskulitis, der er er tale om, men er et uspecifikt tegn på øget mængde betændelse i kroppen.

Autoantistoffer

Ved forskellige vaskulitis-sygdomme kan der i forskellig grad findes en øget mængde af bestemte autoantistoffer i blodet – dvs. antistoffer som er rettet mod noget af kroppen selv. Det gælder især autoantistoffer af typen ANCA, der findes hos en del patienter med sygdommene granulomatose med polyangiitis, eosinofil granulomatose med polyangiitis og mikrosopisk polyangiitis.

Protein i urinen

Nyreinvolvering viser sig oftest tidligt ved øget mængde protein i urinen. Dette kan findes med en stix, der er en teststrimmel, der dyppes i urinen.

Billeddiagnostik

Ved involvering af større blodkar kan de fortykkede vægge i blodårene ses ved ultralydsundersøgelse. Det bruges særligt ved arteritis temporalis.

PET-scanning er en scanning af hele kroppen, hvor der blandt andet kan påvises betændelse. Andre scanninger som CT- og MR bruges også ind imellem i afklaring af vaskulitis-sygdomme.

Vævsprøve

I en vævsprøve, en biopsi, kan man mikroskopisk påvise betændelsen i blodårens væg. Det kan fx være i biopsier fra nyrerne eller fra overfladiske arterier i underhuden i tindingerne.

Behandling af vaskulitis

Behandlingen retter sig mod at dæmpe den overdrevne betændelsesreaktion (inflammation). Der benyttes en række medikamenter, som også bruges til behandling af andre reumatiske sygdomme, som bl.a. azathioprin, methotrexat, mycophenolat mofetil, cyclophosphamid og rituximab.

Prognose

Vaskulitis-sygdommene kan føre til varige skader på de angrebne organer, og nogle af sygdommene er dødelige uden behandling. Prognosen afhænger af, hvilken type vaskulitis det drejer sig om, sygdomsaktiviteten og hvilke organer, der er angrebet. Rettidig behandling bedrer oftest prognosen meget.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Lars Juul (Københavns Universitet)

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

I samarbejde med:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

22. oktober 2025, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Juul, Lars: vaskulitis i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/vaskulitis

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Reumatologi

Lars Juul

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Københavns Universitet