Georgia

Som flere andre Sydstater har Georgia haft en betydelig vækst siden 1960'erne. Men både økonomisk og befolkningsmæssigt har væksten været ulige fordelt og stort set koncentreret til Atlanta, der som det finansielle, uddannelsesmæssige og trafikale centrum og med næsten halvdelen af statens indbyggere inden for sit metropolområde nærmest er blevet indbegrebet af det moderne Georgia. Modsætningen findes i de affolkede landområder.

Afvandringen fra landområderne, især af afroamerikanere, er sket i takt med landbrugets mekanisering, men skyldes også, at megen agerjord efter 2. Verdenskrig er erstattet af fyrreskov og kommerciel skovdrift. Hvor størstedelen af arealet i 1800-tallet udgjordes af bomulds- og tobaksplantager, dækker skovene nu (1997) 65% af arealet, og hermed har Georgia overhalet Oregon som USA's førende træproducent. Hugsten danner grundlag for en betydelig papir- og savværksindustri, ligesom de vigtigste landbrugsvarer, bomuld, jordnødder, kyllinger m.m., overvejende forarbejdes lokalt i talrige tekstil- og fødevarevirksomheder.

Andre råvareindustrier som cementindustri og keramisk industri er baseret på brydning af bl.a. granit og kaolin i de nordlige bjergområder. Fly- og bilindustri, elektronikindustri og andre forskningstunge industrier findes næsten alle i og omkring Atlanta, der bortset fra University of Georgia i byen Athens også rummer de vigtigste højere læreanstalter, bl.a. det velrenommerede Georgia Institute of Technology (1997).

Klimaet er varmt og fugtigt med en årsnedbør på 1100-1300 mm og middeltemperaturer på 26-28 °C i august og 4-10 °C i januar. Største nedbør og laveste temperaturer har de nordlige bjergegne ved sydspidsen af Appalacherne (højeste punkt 1458 m). Bjergene er populære udflugtsmål med bl.a. jagt og fiskeri, og her udspringer de to store grænsefloder til South Carolina og Alabama, hhv. Savannah og Chattahoochee River.

Mod syd fortsætter bjergene og floderne i et småbakket landskab, hvis ca. 150 m høje faldlinje markerer overgangen til en ensartet lavtliggende kystslette, der optager halvdelen af statens areal. Kystsletten rammes jævnligt af tropiske orkaner, og på grænsen til Florida findes sumpområdet Okefenokee Swamp, der kendes for sine mange alligatorer og nu er gjort til naturreservat.

Det sydlige Georgia har en klar dominans af afroamerikanere, som stedvis, og især på flere af de mange småøer langs Atlanterhavskysten, har bevaret en særegen geechee-kultur med stærke rødder til Vestafrika.

Georgia er den af USA's 13 oprindelige stater, der sidst blev koloniseret af europæere. I 1600-tallet blev en række spanske missionsstationer anlagt langs kysten, men en egentlig kolonisering blev først iværksat efter grundlæggelsen af Savannah i 1733.

Området fik sandsynligvis sit navn efter den daværende britiske konge, George 2. Efter bruddet med Storbritannien og Uafhængighedserklæringen i 1776 begyndte slavebaserede bomulds- og tobaksplantager at sprede sig ind i landet, hvorved de oprindelige folk, creek og cherokee, blev fortrængt mod vest.

Under Den Amerikanske Borgerkrig i 1861-1865 førte Nordstatsgeneralen William Shermans felttog gennem Georgia til voldsomme ødelæggelser i et bredt bælte fra Atlanta til Savannah. Det er kendt ikke mindst fra Margaret Mitchells roman Borte med Blæsten og filmatiseringen af den, hvor et idealiseret Georgia er skildret som indbegrebet af Sydstatskulturen.

• USA
• USA's geografi
• USA's historie
• amerikanske delstater
• sydstaterne