Jay Haley var en amerikansk familieterapeut. Haley var i begyndelsen af 1950'erne tilknyttet gruppen omkring Gregory Bateson i Palo Alto, der udviklede teorier om double-bind-kommunikation. Haley, der har haft stor betydning som teoretiker og underviser, er især kendt for sine teorier om familiens homøostase, dvs. at balancen i familien fordrer og dermed skaber et adfærdsforstyrret familiemedlem. På baggrund af kommunikationsteori udviklede Haley strategisk familieterapi, der sigter mod at opløse fastlåste, dysfungerende samspilsmønstre i familien. Strategisk psykoterapi har han beskrevet, bl.a. i Strategies of Psychoterapy (1963) og Problemsolving Therapy (1976, 2. reviderede udgave).
Det sker
Bastilledagen
Bastilledagen er Frankrigs nationaldag og fejres hvert år den 14. juli. Dagen markerer Stormen på Bastillen i 1789, der indledte Den Franske Revolution.
Skovbrand
En skovbrand i det sydlige Spanien har kostet mindst 12 mennesker livet. Store dele af landet er ramt af tørke og hedebølge.
Ebolavirus
Ebola-udbruddet i DR Congo spreder sig fortsat og har på nuværende tidspunkt været skyld i 702 dødsfald. Ebolavirus forekommer typisk i Afrika omkring ækvator, hvor flagermus er bærere af smitten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.