balanitis

Når der er forhud på penis, er en hyppig årsag til balanitis, at svampe fra normalfloraen i slimhinden og forhuden, fx candida albicans, trives i det fugtige miljø og får overvækst og giver en lokal overfladisk svampeinfektion i forhudslommen og på penishovedet.

Svampe-balanitis kan give rødme, svie, kløe, hvide belægninger, udskillelse af væske og ømhed. Cremebehandling med svampemidler, hyppig vask uden sæbe og forsigtig duppe-tørring plejer at virke i løbet af to uger mod svampe-balanitis.

Hos ældre mænd med urinblærekateter eller inkontinens og hos drengebørn i blealderen kan der udvikle sig bakteriel balanitis ved, at personens egen normalflora-bakterier i området får overvækst og giver en lokal overfladisk bakterieinfektion i forhudslommen og på penishovedet.

Ved balanitis med bakterier ses rødme og undertiden afgang af tykt gullugt sekret (pus). Her er antibiotika sjældent nødvendigt. Hyppig vask uden sæbe, skylning af hudhudslommen med sterilt saltvand eller kogt afkølet vand og forsigtig duppe-tørring plejer at virke i løbet af en uge hos ældre mænd og hos de små drenge i løbet af få dage eller hurtigere. Hvis forhuden ikke kan bringes tilbage, bør dette løses ved gentagne infektioner.

Plasmacelle-balanitis kaldes også Zoons balanitis og giver som regel et skarpt afgrænset højrødt udslæt på penishovedet. Det kan være en langvarig tilstand og rammer oftest personer med forhud (uomskårne). Plasmacelle-balanitis tegner sig for op til 10% af tilfælde af balanitis. Behandling med creme der indeholder binyrebarkhormon, hyppig vask uden sæbe og forsigtig duppe-tørring plejer at virke mod plasmacelle-balanitis, men langvarig behandling op til 12 uger kan være nødvendig.

Lichen sclerosus et atrophicus er en kronisk balanitis, der kan give hvidligt fortykket væv i området ved kønsorganerne og endetarmsåbningen, men også røde, brune og lilla misfarvninger. Lichen scerosus et atrophicus kaldes på penis også balanitis xerotica obliterans.

Lichen sclerosus et atrophicus kan føre til forsnævring af urinrørsmundingen og deraf påvirket vandladning. Hos personer med forhud kan tilstanden føre til forhudsforsnævring. Lichen sclerosus et atrophicus fører nemt til, at vævet spækker og revner og kan give smerter ved seksuel aktivitet (dyspareuni). Tilstanden er som regel kronisk med mange års udvikling. Efterhånden kan den udviske anatomien gradvist, så penis ud over at ændre farve også langsomt ændrer form, hvor corona glandis udviskes og glans bliver mindre. Behandling med creme, der indeholder binyrebarkhormon kan i perioder begrænse gener fra tilstanden og lindre symptomer, men i de mest alvorlige tilfælde, kan kirurgisk behandling efterhånden blive nødvendigt.