folk

Et folk er befolkningen i et bestemt geografisk område. Begrebet rummer dog flere betydninger: en politisk, hvor folket er synonymt med borgerne i en given stat, en national, hvor folket er lig nationen set som en sproglig, historisk og kulturel enhed, og en kulturel, hvor folket ses i modsætning til eliten eller statsmagten.

Begrebet folk i politisk tænkning

Den politiske betydning har rødder i 1700-tallets politiske tænkning, hvor samfundet opfattedes som en kontrakt eller pagt indgået af folket. Enevælden defineredes af nogle filosoffer, som fx Thomas Hobbes og Samuel von Pufendorf, som en pagt, hvori folket overlod magten til en hersker, der til gengæld forpligtede sig til at arbejde for det fælles bedste. Folket blev herved de regerede undersåtter — i lighed med antik romersk tankegang, hvor populus er de regerede i modsætning til de regerende.

Andre filosoffer, som fx Jean-Jacques Rousseau, hævdede, at magten var uafhændelig, at folket var suverænen, og folkeviljen den højeste instans. Folkeviljen var ikke bare flertallets vilje, men almenviljen, der udtrykkes, når borgerne løfter sig over smålige egenhensyn og samles om det fælles bedste. Folket er i denne forståelse på én gang en flerhed af borgere med hver deres interesser og en enhed i kraft af almenviljen. "Folk" er netop både en flerhed og en enhed, et kollektiv og et subjekt.

Folk og statsborgerskab

I forbindelse med demokratiseringen af den vestlige verden er begrebet folk blevet synonymt med gruppen af statsborgere uanset køn, klasse eller status. Folkets vilje er magtens legitimering, i Danmark udtrykt ved begrebet folkestyre. Opinionsundersøgelser, folkeafstemninger og valg har til opgave at afdække folkeviljen.

Nationalstaterne og folket

Den nationale betydning af begrebet folk har rødder i 1800-tallets nationalromantik og idéen om, at nationalstater kun bør rumme én nation. Folket som synonym for nationen eller den etniske gruppe opfattes som mennesker med fælles sprog, historie, kultur og evt. race.

Nationen er imidlertid svær at afgrænse, idet nationalitet kan defineres på flere måder:

som en objektiv størrelse, der kan bestemmes uafhængigt af individets egen mening ved at undersøge sprog, afstamning eller kultur (nationalkarakter);
som en subjektiv størrelse, et udtryk for individets eget valg.

Selvom definitionen og afgrænsningen er problematisk, henvises der også i 1900-tallets politiske konflikter til et givent folk, dets historiske rettigheder, særegne sprog og kultur, fx det jødiske folk og det serbiske folk. Definitionsproblemet gælder også begrebet oprindelige folk, der siden FN-året for disse (1993) er blevet centralt for den vestlige verdens bistandspolitik.

Folkekultur og finkultur

Den kulturelle betydning af begrebet folk bygger på en dualisme, hvor man skelner mellem "folkekultur" og "finkultur". Her bruges begrebet folk om den brede masse eller almindelige mennesker set i kontrast til eliten, til særlige subkulturer eller til statsmagten. I positivt lys ses folkets kultur som autentisk, sund eller national — modsat elitens internationalisme og snobberi. Folkelig kultur kan negativt opfattet fremstå som fx plat, udtryk for dårlig smag eller leflen for laveste fællesnævner.

Ordet folk anvendes, især i ældre sprog, også om tyende, ansatte, tjenere, mandskab, fx på et skib eller i en militærenhed.

Læs mere i Lex

Kommentarer (1)

13. juli skrev Ole Meyer

Mht. afsnittet Nationalstaterne og folket vil jeg foreslå en enkelt sproglig ændring eller tilføjelse:

Udtrykket “et givent folk” går vistnok underforstået ud fra at dette “folk” er et givent faktum. Hvilket ikke er tilfældet med begrebet “det jødiske folk”, som er kontroversielt eller i hvert fald omdiskuteret mht. om det henviser til et reelt eksisterende, transnationalt “folk” (som i så fald vel ville være det eneste af slagsen) eller om det snarere er en form for sen invented tradition eller emotiv, metaforisk sprogbrug – f.eks. ligesom frimurere kalder hinanden for “brødre”: det er ikke et familieretsligt begreb, ligesom “folk” brugt om alverdens jøder heller ikke er et folkeretsligt begreb (der findes selvfølgelig et israelsk folk, af nyere dato).

Jeg kan her henvise til den israelske historiker Shlomo Sands bog The Invention of the Jewish People.

For at være konkret: jeg vil foreslå en formulering i retning af “et givent eller forestillet folk”. Så er alle aspekter vist dækket ind, uden at tage stilling til nogen semantisk eller politisk kontrovers. Det pågældende afsnit pointerer jo netop udmærket at begrebet “folk” også er præget af 1800-tallets romantiske og nationalistiske ideologier, og en ændring som den jeg foreslår vil ligge i forlængelse deraf.
Konkret: jeg vil foreslå

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Migration og grænser

Marie Sandberg

Lektor, ph.d., Københavns Universitet

Begrebet folk i politisk tænkning

Folk og statsborgerskab

Nationalstaterne og folket

Folkekultur og finkultur

Læs mere i Lex

Kommentarer (1)

13. juli skrev Ole Meyer

Fagansvarlig for Migration og grænser

Det sker

Bastilledagen

Skovbrand

Ebolavirus

Seneste ændringer på Lex