Image

Mol kan optræde i forskellige former som vist i de tre skalaer, der udgår fra tonen A: 1 ren mol; 2 harmonisk mol og 3 melodisk mol. Ren og harmonisk mol er ens i opadgående og nedadgående bevægelse.

.

Mol er i vestlig musik et såkaldt tonekøn og bruges både til om en toneart, en skala eller en akkord. Mol står i klassisk teori i kontrast til dur.

Faktaboks

Etymologi

Ordet mol kommer via tysk Moll fra latin mollis 'blød'; jævnfør, at dur kommer fra latin durus 'hård'.

Molskalaer

Molskalaen findes i flere varianter, hvoraf ren mol er den grundlæggende. Den er diatonisk og består af syv toner inden for oktaven, ordnet efter intervalmønstret: hel tone – halv tone – hel tone – hel tone – halv tone – hel tone – hel tone. Starter man fx på tonen A, fremkommer A-mol-skalaen: A–H–C–D–E–F–G–A. Den lille terts mellem grundtonen og skalaens tredje trin anses for et centralt kendetegn for mol.

I tonal musik modificeres molskalaen ofte afhængigt af den musikalske kontekst. Fx hæves den syvende tone i harmonisk mol for at skabe en tydelig ledetone til tonika, og i melodisk mol hæves både sjette og syvende trin i opadgående bevægelse.

Molakkorder

En molakkord består af grundtone, lille terts og ren kvint. Fx består en a-mol af tonerne a, c, e.

I funktionsharmonik udskiftes molakkorden på femte trin i ren mol oftest med en durakkord (hvorved harmonisk mol opstår) for at skabe ledetonespænding op mod skalaens grundtone. Til gengæld ser man nogle gange – især i løbet af 1800-tallets romantiske musik – at akkorden på fjerde trin (subdominanten) fremtræder som molakkord, uanset om tonearten er dur eller mol. Herved introduceres et sænket sjette trin i forhold til grundtonearten, hvilket etablerer en karakteristisk nedadrettet ledetonebevægelse mod kvinten og forstærker den harmoniske spænding

Kulturelle associationer til mol

Mol er i mange sammenhænge blevet forbundet med forestillinger om mørke, alvor eller sørgmodighed, men sådanne betydningstilknytninger er historisk og kulturelt betingede og kan ikke betragtes som universelle.

Historisk fremvækst

Begrebet “mol” har rødder i middelalderens modalteori og blev, ligesom dur, gradvist stabiliseret som selvstændig toneartstype i løbet af 1600- og 1700-tallet med fremkomsten af dur/mol-tonaliteten. Selve ordet "mol" kommer af latin, mollis, og betyder "blød" (i modsætning til durus, som betyder "hård").

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig