Agni

Agnis rolle som sendebud var hans vigtigste rolle. De vediske hymner beskriver ham som ”gudernes mund”, fordi han modtog offergaver ved at ”opsluge” dem i ilden. På denne måde tog Agni imod både de andre guders og sine egne ofre. Ilden og røgen i offerritualet førte offergaverne til guderne, men i andre tilfælde kunne de også fungere som invitationer til guderne om at komme til offeret og tage del i den fest, som offerritualet skulle imitere. Agni blev således set som både en ven og en gæst hos menneskene.

Agnis fysiske form var ikke bare offerilden, men mange forskellige former for ild. Som offerilden var han forbundet med husets ild og en del af familien. Han blev også identificeret med solens stærke og varme stråler.

Men han var samtidig den destruktive ild, der kunne tage form af skovbrande, som fortærede træer og marker, eller lyn, der slog ned fra himlen. Endelig var han ilden i ligbålet, som fortærede liget og bragte den afdøde til efterlivet.

En stor del af de vediske hymner beskriver Agnis ”fødsel” fra de to pinde, man kan anvende til at starte ilden med under det vediske offerritual. Den nederste pind var ”moderen”, hvori man drejede ”faderen”, indtil røg og flamme blev skabt og Agni var født. I modsætning til andre vediske guder, fx Indra, optræder Agni næsten ikke i nogen mytologiske narrativer. Undtagelserne er et klassisk narrativ om et tyveri af ilden fra himlene (meget lig Prometheus-myten) og en myte, hvor Agni flygter fra offerlunden for at undvige sin rituelle rolle. Det lykkes de andre guder at opspore ham og overtale ham til at vende tilbage til offerlunden med det løfte, at han ved hvert offer vil få del i offergaverne.

• vedisk religion
• Brihaspati
• somaritualet