somaritualet

Somaritualet var det primære ritual i tidlig vedisk tid og omdrejningspunktet for hymnerne i Rigveda.

Ritualet omfattede tre forskellige former for offerild og indebar, at at man skulle presse den særlige soma-plante to eller tre gange om dagen. Det var både et kommunions- og et konvivium-offer, eftersom man gennem offeret både inviterede guderne (via hymnerne) til at ankomme til ritualet og tage del i en festlig middag, og samtidig ofrede den hellige soma-drik, som var personificeret i guden Soma.

Formålet med hymnerne var altså at invitere guderne til ritualet og dernæst at få dem til at blive til festen ved at underholde dem. Hymnerne sluttede ofte med ritualets egentlige formål: at få opfyldt, hvad protektoren (på sanskrit yajamāna), dvs. den, der har bestilt offeret, ønsker fra guderne. Guderne ankommer som gæster til menneskenes verden, hvor de får mad og drikke. Til gengæld opfylder guderne deres værters forespørgsler.

I en anden model, der især forekommer i hymner til guden Agni, fungerer guden som sendebud mellem mennesker og gudeverdenen, derved at han gennem offerilden bringer gaver fra mennesker til guderne.

De menneskelige deltagere i Somaritualet var præster/poeter og protektoren. Protektoren var den, der arrangerede og “betalte” præsten/poeten (ofte i form af køer) for at komponere den nødvendige hymne og udføre ritualet. Mange protektorer blev derfor prist i deres egne hymner, en genre kaldt dānastuti ('prisning af gaver'). Var en protektor nærig, kunne et dānastuti derimod udtrykke poetens utilfredshed med sin betaling og blive til en hån af den påholdende protektor.