Apollo 16

Besætningen på Apollo 16. Fra venstre mod højre: Thomas Mattingly, John Young og Charles Duke.

Apollo 16/besætning

Af NASA.

Licens: NASA

Apollo 16 var den tiende bemandede mission og den femte månelanding i rumprogrammet Apollo.

Apollo 16 blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida den 16. april 1972 med astronauterne John Young, Charles Duke og Thomas Mattingly (f. 1936) om bord. Undervejs til Månen opstod flere mindre tekniske problemer.

Apollo 16 var den anden J-mission, hvilket betød, at der var flere ressourcer til rådighed, mere fokus på forskning og en månebil til rådighed. Det var også, sammen med Apollo 17, den eneste mission uden ny teknologi eller forbedringer i udstyret.

Apollo 16
Besætning	John Young, Charles Duke og Thomas Mattingly (f. 1936)
Opsendelse:	Den 16. april 1972
Landing:	Den 27. april 1972
Varighed:	11 dage og 2 timer
Månelandingssted:	Descartes-højlandet
Tid på Månens overflade:	2 dage og 23 timer
Antal månevandringer:	3 (Samlet 20 timer og 14 min.)
Måneprøve hjembragt:	95,7 kg

Problemer med landingsmotoren

Opsendelsen af den sjette bemandede månemission, Apollo 16, den 16. april 1972. Opsendelsen skete med en Saturn v-raket.

Apollo 16

Af NASA.

Licens: NASA

Den 20. april 1972 landede Young og Duke i månelandingsfartøjet Orion i Descartes-højlandet. Mattingly forblev i kredsløb om Månen i kommandomodulet Casper.

Descrates-højlandet blev valgt, fordi forskerne mente, det var dannet af vulkansk aktivitet, men dette viste sig senere at være forkert.

Caspers raketmotor

På grund af uregelmæssigheder med Caspers raketmotor, overvejede mission control at aflyse landingen. Den blev dog gennemført, men opholdet på Månen blev afkortet med et døgn og de sidste rumvandring afkortet.

Caspers servicemodul havde en SIM-bay med otte instrumenter, som Mattingly kunne betjene i kredsløb. Man havde en lille satellit med, der desværre blev indsat i et ustabilt kredsløb, grundet problemerne med Caspers raketmotor.

Måneræs

Månebilen bliver presset til sit yderste af astronaut John W. Young under Lunar Grand Prix den 21. april 1972.

Lunar Grand Prix

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Apollo 16 medbragte samme type Månebil som Apollo 15 og tilbagelagde 26,7 km på de tre ture. Under det, der senere blev kendt som Lunar Grand Prix, pressede Young månejeepen op på 17,1 km/t på vej ned af en skråning.

Efter den sidste tur blev månebilen parkeret 90 meter fra månelandingsfartøjet med dets tv-kamera rette i mod det, så man kunne følge deres hjemtur fra Månen live på Jorden.

Indsamlede prøver

Astronauterne foretog tre ekskursioner på i alt 20 timer på tre døgn, hvor de opstillede automatiske ALSEP-instrumenter og indsamlede 95,7 kg månesten. Heriblandt den største måneklippe hjembragt; måneprøve 61016 kaldet Big Muley på 11,7 kg.

Eksperimenter

Det lykkedes for Duke at bore et tre meter dybt hul til varmeledningseksperimentet. Uheldigvis blev instrumentets kabel viklet ind i Youngs ene ben, så ledningerne blev revet i stykker.

Apollo 16 gentog Apollo 14's seismiske eksperiment med tre geofoner og fire sprængladninger til at undersøge området.

Hjemturen

Den 24. april 1972 forlod Young og Duke Månens overflade en dag for tidligt, da mission control ønskede at astronauterne skulle have tid til fejlfinding, hvis Caspers raketmotor gjorde knuder.

Orion i forkert bane

Efter sammenkoblingen i månekredsløb, skulle Orion være styrtet ned på Månen, for at Apollo 16's efterladte seismometer kunne måle undergrundens beskaffenhed. Ved en fejl blev den sendt i en forkert bane, så den først faldt ned efter et år.

Hjemrejse til Jorden

Undervejs til Jorden måtte Mattingly foretage en TEEVA-rumvandring (TEEVA: Trans-Earth ExtraVehicular Activity) på 1 time og 13 minutter for at hente eksponerede filmruller fra SIM-bay, da de ellers ville brænde op med servicemodulet. Det var den anden af kun to sådanne rumvandringer mellem Jorden og Månen.

Efter i alt 11 dage landede Casper i Stillehavet den 27. april 1972. Casper er i dag udstillet på U.S. Space and Rocket Center, Huntsville, Alabama.

Charles Duke efterlod og fotograferede to ting på Månen: et signeret foto af hans familie og en 25 års-erindringsmedalje fra det amerikanske luftvåben.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bemandede rumfartøjer

Thomas A.E. Andersen

civilingeniør