British Library er det britiske nationalbibliotekssystem, grundlagt i 1973. Af dets to publikumsafdelinger ligger udlånssektionen Document Supply Centre i Boston Spa, Yorkshire. Her er også placeret den bibliografiske sektion med ansvaret for udgivelsen af nationalbibliografien. Referencesektionen, som er præsensbibliotek, ligger i London. Her findes også forsknings- og udviklingssektionen.

British Library er et universalbibliotek. Dets samlinger af humanistisk og socialvidenskabelig litteratur (nu ca. 13 mio. bind) bygger på British Museums bibliotek, der i Antonio Panizzis cheftid fra 1837 til 1866 gennemgik en rivende udvikling og i 1857 blev opstillet i det berømte kuppelrum, tegnet af Panizzi selv. Biblioteket har modtaget pligtaflevering siden 1757, da Old Royal Library indgik i British Museum.

Londonafdelingerne af British Library blev i 1996 samlet i en ny bygning i bydelen Saint Pancras.

Læs mere i Lex

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig