guldulv

Guldulven er et mellemstort medlem af hundefamilien. Den blev tidligere regnet til guldsjakalen (Canis aureus), men blev i 2015 udskilt som en selvstændig art, da det viste sig, at den er tættere beslægtet med grå ulv og prærieulv end med guldsjakalen.

Mens guldsjakalen er udbredt i Europa, Mellemøsten og Asien, lever guldulven i Afrika. Den er vidt udbredt i det nordlige og nordøstlige Afrika, fra Senegal og Marokko i vest til Egypten, Etiopien og Somalia i øst og det nordlige Tanzania i syd. Den findes bl.a. i savanneområder, Sahelregionen, Saharaørkenen (på nær de allertørreste dele) og bjerge i op til 3.800 meters højde (Bale Mountains i Etiopien).

Guldsjakalen har en vægt på 6-15 kg, en hoved-og-kropslængde på 82-89 cm, en halelængde på 29-35 cm og en ørelængde på 10-12 cm.

Som sjakalerne er guldulven en altæder (omnivor), der lever af forskellige byttedyr, som den selv nedlægger, samt ådsler og plantekost som frugt, frø og græs. Den æder en del hvirvelløse dyr som myrer, gødningsbiller, græshopper, skorpioner og snegle, men over 60 % af føden består af hvirveldyr. Den kan nedlægge gnavere, harer, gazeller, øgler, slanger og fugle (op til flamingoer i størrelse) og udnytte ådsler af store planteædere som gnu, zebra og afrikansk bøffel.

Guldulven lever i langvarige parforhold. Parret er fælles om at forsvare et territorium, kan jage sammen og deler føden. Hannen fodrer hunnen i drægtigheds- og dieperioden, og såvel hannen som afkom fra tidligere kuld hjælper med at fodre og beskytte hvalpene.

I Serengeti i Tanzania har man registreret en maksimal levetid for guldulven på 14 år.