Fanti, Fante, vestafrikansk rige, der blev grundlagt i begyndelsen af 1600-t. i en del af det nuværende Ghana, samt et folk (fanti) og dette folks sprog, en akandialekt. Statsformen var en løs sammenslutning af mindre stater, hvis antal udvidedes i 1600-t.s slutning, bl.a. ved indlemmelse af en række Guldkyststater. Efter Ashantirigets ekspansion i første halvdel af 1700-t. blev Fantiriget, der ville fastholde sin mellemhandlerposition, Ashantis hovedmodstander, ofte i alliance med frafaldne Ashantiprovinser og med støtte fra de britiske forter på kysten. I 1807 besejredes Fantiriget af Ashantiriget, som bevarede overhøjheden frem til 1826, da Ashanti besejredes ved en alliance mellem bl.a. Fanti og Storbritannien. Herefter indlemmedes Fantiriget i et uformelt britisk protektorat. Modstand imod den europæiske dominans og frygt for en ny Ashantiinvasion førte i 1868 til dannelsen af den såkaldte Fantikonføderation, der var et forsøg på at skabe en selvstændig statsdannelse blandt kyststaterne. Konføderationen blev likvideret af Storbritannien i 1873, og efter Storbritanniens sejr over Ashantiriget året efter blev Fanti en del af den nyoprettede britiske Guldkystkoloni.
Det sker
Momssvindel
Den hidtil mest omfattende sag om momssvindel – kendt som Operation Greed – omhandlede svig for cirka 300 millioner kroner. Bagmændene er netop blevet idømt fængselsstraf i til sammen over 60 år.
Varslingssystemet
I dag testes sirenesystemet. I Danmark kan myndighederne advare befolkningen om akut livstruende fare ved at udsende en beredskabsmeddelelse og anvende de fysiske sirener og S!RENEN, der advarer folk via deres mobiltelefon.
Novo Nordisk
Novo har fremlagt regnskab og opjusterer forventningerne til deres omsætning en smule. De forventer dog fortsat et fald i omsætningen i 2026. I 2025 fyrede Novo Nordisk 5000 af deres danske medarbejdere og indsatte ny administrerende direktør.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.