Faktaboks

Lin-Manuel Miranda
Født
16. januar 1980, New York City, USA
Image
Af //Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Lin-Manuel Miranda er en amerikansk sangskriver, skuespiller, forfatter og komponist, der særligt er kendte for den nyskabende musical Hamilton, der havde præmiere på Broadway i 2015. Han var her både komponist, tekstforfatter og hovedrolleindehaver.

Lin-Manuel Mirandas største forestillinger

Mirandas karriere begyndte allerede, da han som 19-årig skrev de første udkast til det, der skulle blive hans gennembrudsforestilling, In the Heights. Den havde broadwaypremiere i 2008 og foregår i et overvejende dominikansk kvarter på Manhattan i New York. Manuel skrev også til den både tekst og musik og spillede selv hovedrollen. Forestillingen vandt blandt andet en Tony for Bedste Musical.

Han var herefter medforfatter på musicalen Bring It On (2012), og spillede større roller på Broadway blandt andet i Stephen Sondheim musicalen Merrily We Roll Along . I 2008 var han dog også allerede begyndt arbejdet med Hamilton, der havde sine første prøvevisninger i 2012.

Lin-Miranda Manuel har desuden et længerevarende samarbejde med Disney koncernen, der bl.a. har resulteret i musik og sange til flere animationsfilm herunder Encanto (2021) og nye sange til Den lille Havfrue (2023).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig