Image

Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219

Af /Statens Museum for Kunst.
Image
Ærkebiskop Anders Sunesen beder om guddommelig hjælp under Slaget ved Lyndanise 1219. Dannebrog falder derpå fra himlen.
Anders Sunesen under Slaget ved Lyndanise 1219. Dannebrog falder fra himlen.
Af .

Lyndanise er en lokalitet på Estlands kyst ved Tallinn, hvor Valdemar 2. Sejr i 1219 landsatte en dansk invasionsstyrke og byggede en borg.

Faktaboks

Også kendt som

Lyndanisse, Lindanise

Slaget ved Lyndanise

Invasionen skete i forbindelse med den øgede danske korstogsindsats i det østlige Østersøsområde i begyndelsen af 1200-tallet. Hovedformålet med denne invasion var at undertvinge og omvende de hedenske estere, der havde gjort Østersøen usikker som sørøvere, og også havde plyndret i Skåne og Blekinge.

Den 15. juni 1219 kom det ved Lyndanise til et stort slag, hvor den danske hær besejrede en større estisk styrke, der forsøgte at fordrive danskerne. Under dette slag omkom biskop Theoderik, der af danskerne var udset til at være biskop i Estland. Slagets udfald betød, at danskerne efterfølgende kunne opnå herredømmet over meget af det nordlige Estland og omvende befolkningen her til kristendommen.

Sagnet om Dannebrog

Første gang, fortællingen om Dannebrogs ophav optræder, er i Christian Pedersens ”Danske Krønike” fra 1520-23. Ifølge denne skal flaget være faldet fra himlen under et af Valdemar Sejrs felttog i det russiske område i begyndelsen af 1200-tallet.

Dannebrogsmyten knyttes første gang sammen med et togt til Estland hos franciskanermunken Peder Olsen, der omkring 1527 nedskrev en række historiske optegnelser om dette felttog. Her faldt flaget fra himlen under et slag i Estland – men dette fandt sted i 1208 og nær Fellin (nu Viljandi) i det sydlige Estland.

Den danske historiker Arild Huitfeldt flyttede i 1600 motivet med det dalende flag til det store slag i 1219, og han tilføjede nu yderligere detaljer som den bedende ærkebiskop Anders Sunesen, hvis langvarende bønner får flaget til at falde.

Men både han og senere Ludvig Holberg forlægger begivenheden til Valmiera i nuværende Letland. De kalder byen for Wolmer (plattysk for Valmiera), og påstår, at den er opkaldt efter kong Valdemar. Derfor kaldes slaget også for Volmerslaget – efter stedet og ikke efter sejrherren, som det er kotyme ved slag. Lokaliseringen til Valmiera er dog ikke overbevisende, da Huitfeldt og Holberg lader kong Valdemar sejle med en stor flåde til stedet, hvor slaget fandt sted, mens Valmiera ligger langt inde i landet. Stedet er godt nok opkaldt efter en Valdemar, men man ved ikke, om dette er Valdemar Sejr eller den samtidige fyrste af Pskov, Vladimir Mstislavich.

Den tyske kronikør Henrik af Letland, der skrev i 1220'erne, nævner også slaget, men stadfæster det til Lyndanise. Han nævner dog intet flag, der daler ned fra himlen.

Seneste tilføjelse til legenden er lokaliseringen af slaget til Den Danske Konges Have i Tallinn (Taani kuninga aed), der fik sit navn i 1990'erne.

Legenden i dens nuværende form består derfor af det historiske slag ved Lyndanise et eller andet sted i nuværende Tallinn i 1219, historien om Dannebrog dalende ned fra himmelen og en lille park i Tallinn, der tiltrækker turister, mens navnet Volmerslaget stammer fra den fejlagtige lokalisering til Valmiera, der ligger langt fra havet og ikke kan nås af en dansk orlogsflåde.

Læs mere i Lex

Læs mere i Danmarkshistorien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig