Mors

Karakteristisk for Mors – ligesom naboøen Fur – er de store områder med moler, en sjælden bjergart. Moler blev for omkring 55 millioner år siden aflejret sammen med vulkansk aske på bunden af et enormt subtropisk hav.

Ingen andre steder i verden finder man dette geologiske fænomen. Det består af tætliggende askelag fra talrige vulkanudbrud kombineret med moleret.

Moler er anvendes i dag til fx mursten og plader i skorsten og bygninger. Materialet kan klare meget høje temperaturer og er både let og porøst. Det bruges også til fx kattegrus på grund af sin store sugeevne.

I moler er der velbevarede fossiler fra den tids planter og dyr, der levede i og omkring et varmt og subtropiske hav. Efterhånden som organismerne døde, sank de til bunds. På havbunden blev de dækket af ler, skaller og vulkansk aske. Med tiden blev en ganske lille del af de oprindeligt levende organismer omdannet til fossiler.

På den godt 24 m høje, 30 m brede og næsten 1 km lange Feggeklit på nordspidsen af Mors er der talt 146 lag af moler og vulkansk aske.

I 1963 blev Feggeklit fredet for at sikre det særprægede landskab, og siden har der ikke været brudt moler i området. Dog blev Feggeklit i begyndelsen af marts 2026 lidt mindre, da der styrtede omkring 100 tons i havet. Ved almindelig erosion fra havets bølger blev foden af molerklinten undermineret, og det udløste et voldsomt skred.

I mere end et århundrede har moler været en del af den kommercielle råstofudvindingen på Mors. I verdens ældste molergrav ved Ejerslev på østsiden af Nordmors er der udvundet moler siden 1903. Graven er nu lukket og området reetableret.

I begyndelsen blev der udskibet små mængder moler. I kurve blev leret sejlet med pramme ud til ventende skibe, hvor kurvene blev hejst ombord. Senere gravede man en sejlrende og en anløbsbro, så de store skibe kunne sejle helt ind til land og laste moler direkte fra molen.

I 2026 blev der stadig udvundet moler ved bl.a. Skarrehage og Hesselbjerg/Skarehage Nord.

Fossil- og Molermuseet på Mors har en stor og velbevaret samling af plante- og dyrearter som palmer, insekter, fisk, fugle, skildpadder og ørentvister. Museet er med sin store samling af fossiler et fortidsskatkammer på højt internationale niveau. Fossilerne fungerer som værdifulde kilder for palæontologisk forskning og baggrund for at kunne rekonstruere fortidens økosystemer.

Forskere betragter moleret på både Mors og naboøen Fur som et af de bedste steder i verden for at opnå mere viden om fortidens planter, dyr og klima.

I 2021 blev der i moleret på Mors udgravet en ganske særlig fugl på blot ti centimeters længde.

Fundet af fuglen var så specielt, at en amerikansk palæontolog, Grace Musser, kom til Mors for at være med til at undersøge det sjældne fuglefossil. Hun vurderede fossilet som helt unikt, da det var det hidtil ældste, velbevarede fossil af en sangfugl, der hidtil er fundet i verden.

Grace fortalte til DR bl.a., at … Det er det tætteste, vi kan komme på dinosaurernes uddøen. Det er det ældste og mest komplette sangfuglefossil, vi har. De andre sangfuglefossiler, vi kender til, er mindst 30 millioner år yngre, og de er kun fragmenter eller stykker og ben, hvorimod denne her er et komplet skelet.