Bobler, inden for økonomi betegnelse for, at prisdannelsen ikke alene er afhængig af de grundlæggende markedsforhold, men også knyttet til andre forhold. Begrebet er især af betydning i forbindelse med prisdannelsen på finansielle fordringer og på ikke-reproducerbare varer, fx kunstgenstande, hvis forventede fremtidige pris er af stor betydning for den aktuelle pris. Store prisbevægelser kan forekomme som et udslag af spekulative forventninger om prisen. Hvis alle venter, at prisen i morgen vil være høj, kan priserne pludselig stige; man siger, at prisen indeholder en boble. Omvendt kan der forekomme pludselige og store prisfald — boblen brister — hvis tiltroen til fortsatte prisstigninger forsvinder. Ved rationelle bobler forstås, at prisdannelsen kan frigøre sig fra de fundamentale markedsforhold, selvom agenterne har rationelle forventninger. Forventningsdannelsen bliver i disse tilfælde selvopfyldende, og forhold, der egentlig er irrelevante for prisdannelsen, bliver af betydning alene af den grund, at alle tror, de er det.
Det sker
Momssvindel
Den hidtil mest omfattende sag om momssvindel – kendt som Operation Greed – omhandlede svig for cirka 300 millioner kroner. Bagmændene er netop blevet idømt fængselsstraf i til sammen over 60 år.
Varslingssystemet
I dag testes sirenesystemet. I Danmark kan myndighederne advare befolkningen om akut livstruende fare ved at udsende en beredskabsmeddelelse og anvende de fysiske sirener og S!RENEN, der advarer folk via deres mobiltelefon.
Novo Nordisk
Novo har fremlagt regnskab og opjusterer forventningerne til deres omsætning en smule. De forventer dog fortsat et fald i omsætningen i 2026. I 2025 fyrede Novo Nordisk 5000 af deres danske medarbejdere og indsatte ny administrerende direktør.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.