Et demonym er en navn på indbyggerne i et bestemt geografisk område, fx en by (Århus → århusianer), en ø (Samsø → samsing) eller en region (Sønderjylland → sønderjyde). Til forskel fra etnonymer betegner demonymer ikke indbyggernes etniske eller andre tilhørsforhold, blot deres bopæl. Dvs. hvis "færingerne vågnede op til sne", gælder det alle indbyggere på Færøerne, uanset oprindelse. I praksis vil der dog være forskel på, hvornår en tilflyttet indbygger vil omtale sig selv som fx færing, og hvornår de lokale vil opfatte vedkommende som sådan.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af græsk dẽmos (δῆμος) m. ‘folk, kommune, distrikt’ og endelsen -onym fra dorisk græsk ónyma (ὄνῠμα) ‘navn’.

Også kendt som

indbyggernavn, indbyggerbetegnelse

Demonymer er typisk afledt af det relevante toponym/stednavn, men er ofte uforudsigelig som i Nibe → nibonit. Der er undtagelser, som når en person fra Liverpool ikke blot kan kaldes Liverpudlian, men også (endonymisk) Scouse, Scouser. På dansk er en del demonymer oprindelig afledt af latinske betegnelser for det pågældende sted.

Eksempler på danske demonymer

Afledning med -er og -ner er den absolut hypppigste type og kendes f.eks. fra

  • Bornholm → bornholmer
  • Anholt → anholter
  • Thurø → thuriner

Når dette suffiks føjes til stednavne på -land, opstår der en omlyd (-land → -lænder) af ukendt oprindelse:

  • Sjælland → sjællænder
  • Langeland → langelænder
  • Lolland → lollænder (også lolllik, lollike, lolliker)

Blandt sammensætninger med -bo, -boer finder vi nogle af de ældste dannelser i sproget, men også nogle af de yngste. Typen er nemlig produktiv og erstatter mange ældre betegnelser. Således f.eks.:

  • Bjæverskov → skovbo
  • Hasle → haslebo
  • Himmerland → himmerbo (og himmerlænder)
  • Neksø → neksøbo
  • Svannike → svannikebo, svannikeboer
  • Vendsyssel → vendelbo
  • Ærø → ærrebo
  • Ærøskøbingkøbingsbo

Afledning med -ing, -inger er som type nedarvet fra fællesgermansk. Eksempler er:

  • Als → alsing, alsinger
  • Falster → falstring
  • Færøerne → færing, (ældre) færinger
  • Mors → morsingboer (med suffiks og sammensætning med -bo)
  • Sankt Jørgens Bjerg → Bjerring
  • Tønder → tøndring, tøndering

Suffikserne -(i)aner og -enser er lånt ind fra latin -(i)ānus og -(i)ensis og er tilsyneladende opstået i akademiske miljøer; stednavnet optræder til tider i en latiniseret form:

  • Korsør → korsoraner
  • Odenseodenseaner
  • Randers → randrusianer (fra latin Randrusium eller Randrusia), randersianer
  • Slagelse → slaglosianer, slagelseaner (og slagelsebo)
  • Herning → herningenser (og herningbo)
  • Køge → køgenser (og køgebo)
  • Ribe → ripenser (fra latin Ripa)
  • Varde → vardenser

Fra dannelser med udlydende -g er der opstået et nyt suffiks, -genser, som i:

  • Hobrohobrogenser
  • Mariager → mariagergenser

Suffikset -(n)it har tilsyneladende flere kilder: (1) det latinske -itus; (2) bibelske demonymer på -it som f.eks. israelit (3) muligvis russiske demonymer som moskovit. Hvordan formen -nit, der bruges ved ord på final vokal, er opstået, er ligeledes uklart. Eksempler er:

  • Endelave → endelavit
  • Maribo → maribonit
  • Nakskov → nakskovit
  • Nibe → nibonit (og nibebo)
  • Rødby → rødbynit
  • Christiania → christianit

En ganske lille gruppe dannes med -ik, -ike, -iker:

  • Lolland → lollik, lollike, lolliker (også lollænder)
  • Fanø → fannik, fanniker (også fanøbo)

Demonymer som personnavne

En del danske efternavne har deres oprindelse i indbyggerbetegnelser; således f.eks. Alsing, Alsinger, Fannikke, Lollike, Tøndering.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig