management

Hvis organisationen forstås som en maskine, ses lederen som en tekniker, der skal skrue på de rigtige håndtag og finjustere, og dermed udføre management.

En teoriretning som scientific management var et tidligt udtryk for denne rationelle tænkning om organisationer og deres ledelse.

I en funktionsopdelt organisation bruges maskinmetaforen ofte på afgrænsede enheder. Dette er baggrunden for de engelske stillingsbetegnelser, der i dag er udbredt i erhvervslivet, for eksempel Supply Chain Manager om lederen af forsyningskæden, Sales Manager om lederen af salgsprocesser, Production Manager om lederen af produktionsprocesser, Financial Manager om lederen af de finansielle strømme og Human Ressource Manager om personalehåndtering.

Maskinmetaforen kan dog også bruges om hele organisationen og toplederens tilgang til ledelse, specielt i mindre virksomheder.

Hvis organisationen forstås som en levende organisme, får menneskelige ressourcer i organisationen en anden status og betydning end i maskinmetaforen, hvor ansatte i bund og grund reduceres til brikker i en maskine, som bedst håndteres med belønning og straf.

I organismemetaforen anskues de ansatte som hele mennesker med mange kvalifikationer, talenter og behov, som lederen har til opgave at fremme for at øge trivsel og motivation. Dette gælder både den enkelte medarbejder og det samlede medarbejderkollektiv.

Dette fokus på medarbejdernes vigtighed har konsekvenser for måden, organisationen ledes på, idet en oppe-fra-og-ned ledelsesstil ikke kan forenes med ønsket om at coache medarbejderne og fremme deres trivsel og motivation.

• organisation
• ledelse
• forandringsledelse
• kriseledelse – strategisk
• scientific management