parsere

Parserne er og har altid været en meget lille befolkningsgruppe. Ifølge folketællingen Census of India udgjorde parserne i 1881 85.400 personer, mens de i 1941 var vokset til omtrent 114.900 personer.

I Indien udgør parserne i dag en lille minoritet på 57.264 personer (2011), hvoraf de fleste bor i det vestlige Indien i delstaten Gujarat eller i storbyen Mumbai. Deres antal er hastigt faldende: Fra 2001, hvor parserne talte 69.601 personer, til 2011 faldt befolkningstallet med 22 %. Parserne taler overvejende gujarati eller engelsk som modersmål.

Uden for Indien bor der formentlig yderligere omkring 20.000 parsere, som er udvandret fra Indien i 1800-tallet og 1900-tallet, primært til andre britiske kolonier. Der er parsersamfund i Australien, England, Canada, USA og Pakistan; frem til kolonitidens ophør var der også parsersamfund i Kenya og Zanzibar.

Parserne kom formentlig til Gujarat i 700- eller 800-tallet i flere immigrationsbølger. Det blev tidligere antaget, at parserne flygtede fra Iran pga. religiøs forfølgelse fra den muslimske majoritet, men der har været handelskontakt mellem det vestlige Indien og Iran længe før år 0, og nyere arkæologiske fund tyder på, at parserne i lige så høj grad er kommet til Indien som handelsfolk.

Parserne forblev gennem århundreder bosiddende i byer tæt på kysten i Khambhat-bugten i Gujarat, hvor de ernærede sig ved forskellige erhverv fra arbejdsfolk, skibsbyggere og vævere til købmænd og handlende.

Da de hollandske og britiske handelskompagnier begyndte at gøre sig gældende på den indiske vestkyst i begyndelsen af 1600-tallet, brugte de ofte parsere som mellemmænd, mæglere og betroede ansatte, og da briterne i 1662 fik besiddelse over Bombay, begyndte mange parsere gradvis at migrere dertil. I Bombay etablerede parserne sig fra sidste halvdel af 1700-tallet som en betydningsfuld elite med tætte forbindelser til den britiske kolonimagt.

Som zarathustrister tror parserne på guden Ahura Mazda, der åbenbarede sig for profeten Zarathustra, hvis lære er nedfældet i tekstsamlingen Avesta, der blev nedfældet i Iran i 300-tallet f.v.t. Religionen dyrkes i såkaldte ildtempler, hvor der brænder en evig, hellig ild som symbol på Ahura Mazda og den evige sandhed.

Modsætningen mellem godt og ondt er central for parsernes tro. Det er menneskets opgave at leve et renfærdigt liv og fremme det gode og forkaste det onde. Har man levet efter disse forskrifter, kommer man i paradis efter døden. Har man derimod fremmet det onde, kommer man i helvede. Som beskyttelse mod onde kræfter skal både mænd og kvinder bære en særlig bomuldsundertrøje, Sudreh, og den hellige snor kusti, der bindes tre gange rundt om livet.

Parsere begraver eller brænder traditionelt ikke deres døde, men lægger dem i et åbent tårn dakhma eller Cheel Ghar på et bjerg, så solen, vinden og gribbene kan fortære deres jordiske rester. De senere år er ligbrænding dog også gradvis blevet mere udbredt blandt parserne pga. den betydelige nedgang i bestanden af gribbe i Indien.

Parserne er traditionelt endogame, dvs. at de ikke gifter sig med ikke-parsere. I dag er der dog et stigende antal unge, der gifter sig med partnere uden for parsersamfundet.

Mumbai er i dag den by, hvor der bor flest parsere i Indien, og selv om parserne er en lille befolkningsgruppe, har de gennem flere hundrede år haft stor indflydelse på byens kultur og udvikling.

Den første dakhma og det første ildtempel blev opført i Bombay (Mumbai) i 1670'erne, og fra slutningen af 1700-tallet voksede parsernes antal og indflydelse betydeligt. Mange parsere var succesfulde forretningsmænd og skabte store formuer, som de blandt andet brugte på filantropi. Én af de betydeligste var Jamsetji Jijibhoy (1783–1859), som skabte sin formue på opiumshandel i Kina og blandt meget andet byggede Bombays første civile hospital (1845) og opførte ildtempler og gratis skoler til parsersamfundets børn, foruden Bombays prestigiøse kunstskole J.J. School of Art (1854).

Jamsetji Nusserwanji Tata (1839–1904) var en anden indflydelsesrig forretningsmand. Han grundlagde sin formue på tekstilproduktion og lagde fundamentet til konglomeratet Tata Group med opførelsen af et stålværk i byen Jamshedpur, som han dog aldrig selv nåede at se i drift. Ved havnefronten i Bombay byggede Tata det ikoniske Taj Mahal Hotel, som er et af byens vartegn.

• Jamsetji Nusserwanji Tata (1839–1904) grundlægger af konglomeratet Tata
• Homi Jehangir Bhabha (1909-1966), fysiker og grundlægger af Indiens atomforskningsprogram.
• Freddie Mercury (egl. Farrokh Bulsara) (1946-1991), indisk-britisk sanger og sangskriver i rockbandet Queen
• Homi K. Bhabha (f. 1949), professor på Harvard University og en fremtrædende forfatter inden for postkolonial teoridannelse.
• Rohinton Mistry (f. 1952), indisk-canadisk forfatter.

• zarathustrisme
• Mumbai
• religion i Indien
• religion i Iran