stor panda

Man var længe i tvivl om, hvor den store panda hørte hjemme i pattedyrenes stamtræ. Sammen med rød panda blev den tidligere placeret i familien Ailuropodidae, og man har også forbundet den med vaskebjørnene.

På baggrund af DNA-undersøgelser er der nu bred enighed om, at stor panda hører hjemme i bjørnefamilien (Ursidae).

Hanner vejer 85-125 kg (nogle gange over 150 kg i fangenskab), mens hunner har en vægt på 70-100 kg. I gennemsnit er hannerne 10-20 % større end hunnerne.

Stor panda er umiskendelig med sit sort-hvide mønster, som bl.a. omfatter sorte ører og øjenpletter. Nogle individer har brune tegninger i stedet for sorte. Pelsen er strid og tyk. Stor panda opbygger et tykt fedtlag, der dels hjælper den med at holde på varmen, dels giver den noget at tære på i løbet af vinteren.

Typisk for bjørne er stor panda et stærkt, tætbygget dyr med robuste ben, tyk hals, stort hoved, små ører og øjne samt en kort hale (ca. 15 cm). Som tilpasning til at tygge fiberrig kost har den et massivt, kortsnudet kranium, en robust underkæbe, en veludviklet sagittalkam (en knoglekam, der løber oven på kraniet og giver fæste til tyggemuskler; en veludviklet sagittalkam ses også hos rovdyr med et særlig hårdt bid) og de største kindtænder af alle bjørne.

Stor panda har fem tæer med kraftige kløer på både for- og bagpoterne. Den er sålegænger og pasgænger. På forpoten har den udviklet en såkaldt "falsk tommelfinger" (også kaldet bambusfinger). Den er ret beset ikke en finger, men en lille, forlænget knogleudvækst udstyret med sin egen pude, der sidder uden på den første (inderste) finger. Den falske tommelfinger kan modstilles puderne ved den første og anden finger, som var den en egentlig tommelfinger, hvilket giver stor panda et fast greb om bambus under fourageringen.

Den store panda er i dag begrænset til fragmenterede områder i det sydvestlige Kina, nærmere bestemt Minshan-bjergene i Sichuan- og Gansu-provinserne samt Qinling-bjergene i Shaanxi-provinsen. Tidligere var arten vidt udbredt i det sydlige Kina og forekom så langt nordpå som Beijing og sydpå som Sydøstasien.

Den lever i 1.200-4.100 meters højde. Her findes den primært i kølig, fugtig, tåget bjergskov med rigelig bambus.

Stor panda har en højt specialiseret føde. Omkring 98 % af dens kost udgøres af bambus. Den æder både blade og stængler af bambus.

Bambus er en ret næringsfattig og sværtfordøjelig fødekilde. Den har et lavt proteinindhold, men et højt indhold af fiber (cellulose og lignin). Derudover er den store panda udfordret af, at dens rovdyrfordøjelsessystem ikke er specialiseret til plantekost i nær samme grad, som det ses hos andre planteædende pattedyr (fx de firmavede drøvtyggere), selv om det indeholder særlige mikroorganismer, der kan nedbryde bambus. For at få nok energi og næringsstoffer må en stor panda derfor indtage 10-18 kg bambus dagligt.

Stor panda er aktiv både dag og nat, måske en smule mere om dagen.

Som andre bjørne lever store pandaer alene; undtaget hunner med unger. De forsvarer ikke et territorium, og deres leveområder overlapper. Hannernes leveområder er størst og kan overlappe med flere hunners leveområder.

Blandt bjørnene har stor panda det mest avancerede system af kemisk kommunikation. Pandaerne benytter fælles "duftstationer", hvor de duftafmærker og kan få information om andre individer i området.

Stor panda går ikke i vinterhi; det gør kun bjørnene i slægten Ursus.

Yngletiden strækker sig fra marts til maj. Via duftmarkeringer signalerer en hun, når hun er parringsmoden, og det kan tiltrække flere hanner på en gang. Hanner, der samles om en hun, slås voldsomt om dominans og rettigheden til at parre hunnen. Stor panda er polygam, og både hanner og hunner kan parre sig med flere individer i løbet af yngleperioden.

Som hos andre bjørne sætter hunner af stor panda drægtigheden på pause umiddelbart efter parringen, et fænomen, der kaldes forlænget drægtighedsperiode eller diapause. Fra parring til fødsel går der 85-185 dage, men selve fostrenes udvikling (den egentlige drægtighed) er væsentlig kortere. Hos andre bjørnearter ligger den egentlige drægtighed på omkring to måneder.

Hunnen føder i en klippehule eller i et hul i et træ. Hun får ofte to unger pr. kuld, men hvis den første unge er sund, tager hun sig kun af den. Dette fænomen ses ikke hos andre bjørne. Ungerne vejer 80-200 gram ved fødslen. Stor panda får de mindste unger i forhold til sin størrelse af alle placentale pattedyr (dvs. eksklusive pungdyr). Unger af stor panda vejer kun ca. 0,1 % af hunnens vægt, hvilket er ⅓ til ¼ af, hvad man ser hos andre bjørne. Med andre ord vejer hunnen ca. 1.000 gange mere end ungen.

Ved fødslen er de bittesmå unger lyserøde, tandløse og blinde. De åbner først øjnene efter 6-8 uger og bliver mobile efter 3 måneders tid. Stor panda er den eneste bjørn, hvor hunnen regelmæssigt flytter ungen fra hule til hule. Ungen dier i 8-9 måneder, men kan blive med hunnen i op til 2 år, før den forlader hende og etablerer sit eget leveområde.

Store pandaer bliver kønsmodne i 4-5-årsalderen. Hunner får normalt unger med 2-3 års mellemrum. Man har hørt meget om, hvor svært det kan være at få store pandaer til at yngle i fangenskab, men dette problem ses ikke i naturen.

• bjørne
• pandaer
• rovdyr