Tanger

Dele af Tangers industrihavn, set fra oven. Herfra udskibes containere og færdigproducerede biler.

Tangers industrihavn

Af Tanger Med/Wikimedia Commons.

Licens: CC BY SA 4.0

Lovell Johns/Bra Böcker.

Licens: Begrænset anvendelse

Tanger er en by i det nord-vestligste hjørne af Marokko ud til Atlanterhavet mod vest og Middelhavet og Gibraltarstrædet mod nord. 85 km. øst for Tanger ligger de to spanske enklaver Ceuta og Melilla. Byen har desuden den største havn i Marokko og i den sydlige del af Middelhavet, Tanger Med, som beskæftiger 90.000-100.000 mennesker. Tanger har ca. 1.275.000 indbyggere (2024).

Befolkningstilvækst og socioøkonomisk ulighed

Byen oplever en stor befolkningstilvækst på 2-3 % årligt, som skyldes, at befolkningen fra de fattige landdistrikter syd og øst for byen søger ind mod byen for at finde arbejde. Tangers udvikling som industriel kraftcenter, bl.a. med bilindustribyen, og den store cargohavn har gjort byen til en magnet for de mange ofte ufaglærte arbejdssøgende.

Som i det øvrige Marokko er der der store socioøkonomiske uligheder i Tanger. Udviklingen af byen siden begyndelsen af 2000-tallet har betydet, at den er blevet attraktiv for en velstillet middel- og overklasse. Samtidig lever en stor del af byens befolkning i meget vanskelige økonomiske kår uden et socialt sikkerhedsnet og må ernære sig som daglejere.

Marokkos største cargohavn

Tanger har historisk været en vigtig havneby med skibstrafik på både Middelhavet og Atlanterhavet og med overfart til Tarifa på Spaniens sydlige spids på den anden side af Gibraltarstrædet. I dag er der et færgeleje til denne rute samt en lystbådehavn og en fiskerihavn.

Fra 2007 er al cargo skibstrafik foregået fra det nyanlagte havnekompleks Tanger Med. Den ligger 40 km øst for byen, men gennem vejnet og togskinner er den forbundet til bl.a. bilindustribyen syd for Tanger.

Selve havnen dækker 10 km², mens de tilhørende frizone terminaler dækker et tilsvarende område. Den kan håndtere 11 mio. containere og 161 mio. tons gods om året. Havnen har fire containerterminaler, en færge- og passagerterminal, lastbilterminaler samt anlæg til håndtering af korn, olie og flydende brændstof.

Bilindustribyen

Renault Groups fabrik i Tanger er den største bilfabrik i Afrika. Fabrikken ligger i den store industrizone, Tangier Automotive City, der beskæftiger over 40.000 mennesker.

Medarbejder på Renault-fabrikken i Tanger

Af Fadel Senna/AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Ca. ti km syd for Tanger ligger Tangier Automotive City, som er en 800 hektar stor, fri industrizone i Marokko, der er dedikeret udelukkende til bilindustrien. Her har Renault Group en stor fabrik, som er den største bilfabrik i Afrika. Sammen med fabrikken i Casablanca producerer den årligt 400.000 biler. Også Dacia har sit hovedsæde i Tanger. Området blev grundlagt i 2013 for at positionere Marokko i den internationale bilproduktion. Området rummer over hundrede virksomheder, der leverer til bilindustrien, herunder ledninger, bilsæder og mekaniske dele. Der er beskæftiget over 40.000 medarbejdere i bilbyen.

Bilbyen ligger strategisk, fordi komponenter kan sendes ind og de færdige biler ud via cargohavnen Tanger Med.

Tangers historie

Tangers historie går tilbage til 500-tallet f.v.t., da den blev grundlagt som fønikisk handelskoloni, Senere blev den en del af den fønikiske bystat Karthago. Under den romerske kejser Claudius blev byen i 42 e.v.t. hovedstad i den nyetablerede provins Mauretania Tingitana. Den fik navnet Tingis. I ca. 430 blev Tingis hærget af vandalerne, og i 500-tallet blev den en del af Det Byzantinske Rige under Justinian 1 .

Arabisk indvandring

Fra begyndelsen af 700-tallet nåede de ekspanderende arabiske stammer fra Den Arabiske Halvø til Nordafrika og også til Tanger, som frem til 1471 var underlagt forskellige arabiske og amazigh-dynastier.

I dag ligger den lille, gamle arabiske bydel, medinaen, stejlt ned mod havet omgivet af en bymur fra 1400-tallet. Den domineres af kasbaen, som ligger højt i det nordvestlige hjørne sammen med sultanens palads, der i dag fungerer som museum. Pladsen Grand Socco er byens centrum og stedet, hvor medinaen møder de nye kvarterer, der herfra breder sig mod vest og syd.

Tanger som international frizone fra 1912

Marokko blev delt mellem Frankrig og Spanien i 1912 som en led i de europæiske kolonimagters deling af Nordafrika. Tanger og byens opland blev imidlertid ikke en del af Marokko men blev administreret af en kommission med repræsentanter fra Frankrig, Storbritannien, Spanien, Italien, Portugal, Belgien, Holland, Sverige og USA. Kommissionen havde den politiske og administrative magt i området, som blev en frizone for handel.

Det er Tangers beliggenhed ud til Gibraltarstrædet og dermed ind- og udsejlingen af Middelhavet, der gjorde, at de forskellige lande ikke kunne enes om ét overherredømme i Tanger og derfor endte med at deles om byen. I moderne sprogbrug kan man sige, at der var så mange geopolitiske og handelsmæssige interesser i spil, at det havde tippet balancen, hvis ikke alle interessenter blev tilgodeset.

Trods aftale om at Tanger var en demilitariseret zone, besatte Spanien byen i 1940-1945. Da Marokko blev en selvstændig nation i 1956, blev Tanger indlemmet i Marokko.

Kunstnerliv i frizonen

Med de mange landes politiske tilstedeværelse i Tangers frizone, blev der også skabt et kunstnermiljø. Amerikanske, britiske og franske forfattere boede i byen, og lyset tiltrak bl.a. så forskellige malere som franske Henri Matisse og britiske Francis Bacon. Den danske billedhugger Rudolph Tegner opholdt sig i frizonen i 1948-1949 og fandt stor inspiration dér og generelt i Marokko. Udenlandske kunstnere åbnede også caféer og restauranter, der dannede rammer for kunstnermiljøet i byen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Marokko

Rikke Hostrup Haugbølle

ph.d.